Bernhard Christensen: Forskelle mellem versioner

'''Bernhard Christensen''' ([[1906]]-[[2004]]) Dansk [[organist]], [[komponist]] og [[musikpædagog]]. Han studerede musikvidenskab ved [[Københavns Universitet]] fra [[1926]]. I 1929 bestod han organisteksamen og var frem til 1945 ansat som korleder og assistent ved [[Christiansborg Slotskirke]]. Derefter var han ansat som organist og [[kantor]] ved [[Vangede Kirke]] [[1945]]-[[1976]]. Samtidig virkede han som musiklærer først for unge jazzentusiaster, senere på et børnehaveseminarium, og senest for børnene selv, i perioden [[1950]]-[[1976]] som lærer på en lilleskole.

Som komponist ervar han autodidakt. Han tog afsæt i [[Carl Nielsen]]-traditionen og i den samtidige europæiske modernisme (først og fremmest [[Bartok]] og [[Igor Stravinskij]]), som han orienterer sig i sammen med bl.a. vennen [[Herman D. Koppel]]. Opgøret med romantiske forestillinger og musikidealer, interessen for et samfundsmæssigt bredt orienteret folkemusikalsk arbejde er på dagsordenen, men først og fremmest opdagelsen af fremmede kulturers musik - "primitiv musik" - fik betydning for Bernhard Christensens bane som komponist. Sammen med [[Sven Møller Kristensen]] som tekstforfatter skrev han en række jazzprægede værker, som blev meget populære, og måske har skygget for resten af hans produktion.

Bernhard Christensen kom tidligt i forbindelse med musikpædagogen [[Astrid Gøssel]] og deltog i en studiekreds, som foruden Astrid Gøssel også talte personer som Sven Møller Kristensen, [[Aksel Schiøtz]] og Herman D. Koppel. Bernhard Christensen kæmpede for at skabe et miljø, der først og fremmest kunne udvikle børnenes musiske evner. Det førte bl.a. til at han i 1950 engagerede sig i oprettelsen af en [[lille-skole]] (Den lille Skole på Gammelmosevej i [[Gladsaxe]]) med ham selv som musiklærer og Herman Stilling som formningslærer/billedkunst for at skabe de rigtige rammer for udviklingen af de skabende og kunstneriske evner hos børn. For at gennemføre sine ideer måtte han f.eks. selv sørge for at få bygget instrumenter som trommer og bambusfløjter. Den slags fandtes ikke på den tid. På linie med den tyske musikpædagog og komponist [[Carl Orff]] og den svenske musikpædgog [[Daniel Hellden]] var Bernhard Christensen med til at inspirere et totalt nybrud i muiskundervisningen for børn i børnehaver og skoler i tiden efter [[Anden Verdenskrig]].