Svend Poulsen Gønge: Forskelle mellem versioner

Han blev født i (Göinge) herred på grænsen mellem [[Skåne]] og [[Halland]]. Fødselsåret er ukendt, men på basis af en oplysning om, at han skal have deltaget i 30-årskrigen under [[Christian 4.]], sættes det normalt til 1608 - 1610. I en årbog fra 1926 skriver Pastor Torsten Lundberg fra Glimagre, at man mener at Svend Poulsen var husmandssøn fra Birkebjerg ([[Skeinge]] ved [[Skeingesøen)]]. Fra barnsben af blev Svend oplært i gøngernes levevej, såsom at han i en alder af 8år gammel blev sendt alene ud i en kæmpe skov med kun gevær, krudt og en jagtkniv hvor han skulle overleve i tre måneder uden hjælp.

Han deltog i [[1625]] i Trediveårskrigen, som soldat i den Hallandske gardé. I 1628 var han underkorporal i fynske regiment under [[Holger Rosenkrantz]]. Da krigen sluttede i [[1629]] fik Svend rang som korporal ved fodfolk. Hans utrolige viden om krigsførelse gjorde ham til taktiklægger under Oberst Holger Rosenkrantz, der opererede i Holland. Efter et par år i nederlandsk krigstjeneste, vendte han hjem, giftede sig og bosatte sig i [[Halland]]. Under hans ophold i Halland, blev han bekendt med den senere berømte gøngeleder [[Bent Mogensen]].

Svend deltog [[1644]] i [[Horns krig]] først som overkorporal ved et kompagni fra Gønge herred, som fortrinsvis havde [[Hallandsås]] som operationsområde. Svend Poulsen hjalp gøngelederen Bent Mogensen i kampen mod de svenske besættelsestropper, og dusøren på Svends hoved voksede gradvis. Han fik sine tilnavne Gøngehøvdingen og Svend Gønge for hans dåd under krigen og steg i graderne.

I [[1657]] var han kaptajn over en [[eskadron]] [[dragon]]er, som kæmpede mod svenskerne i grænseegnene mellem [[Skåne]] og [[Halland]]. Her omtales Svend Poulsen i en svensk indbretning fra 1657 som ''den bortrømte, menederske borger og hallandske rebel - Svend Påvelsen''. I den periode hvervede han soldater, skaffede efterretninger og tog fanger i passene på [[Hallands Ås]] indtil svenskerne splittede kompagniet. På [[Sjælland]] kæmpede han i slutningen af 1657-[[1658]]. Aftakket april 1658 men udsendt som partisanleder (især øst- og sydsjælland) mod svenskerne ved begyndelsen af Københavns belejring i 1658. Provst [[Kjetil Norrson]] i [[Skibinge]] sogn skriver at Svend Gønge og hans partisanstyrker havde formået fra krigens start at nedlægge ca. 2000 svenske og tyske soldater. Især kæmpede Svend Poulsen indædt bl.a. ved [[Kronborg]] i august [[1658]]. Fra sommeren [[1658]] til vinteren [[1659]] kæmpede Svend sammen med både Gønger og Partisaner mod de svenske styrker fra [[Præstø]] til Køge. Han flygtede til [[Nyord]] og [[Møn]] og vendte tilbage til København i 1659. Under Stormen på København havde Svend kommandoen over ca. 50 partisaner som beskyttede [[Nørrevold]] mod fjenden. Det siges at der døde næsten 200 svenskere i forsøget på at indtage Nørrevold og kun 5 partisaner døde.

Derefter flyttede han ind i Lundby Gildehus i [[1679]], og døde tidligst i 1679 og senest i [[1691]] (hvor han omtales som Svend salig). Det siges at Svend Poulsen ligger begravet under Lundby kirke, men man er ikke helt sikker på om det nu er sandt.