Versionen fra 12. apr. 2007, 10:33 redigér 87.50.39.63 (diskussion) ortografi + tegnsætning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. jul. 2007, 21:24 redigér fjern redigering Sakkura (diskussion \| bidrag) 1.693 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: De fleste dyr og mange planter har et antal '''kønskromosomer'''. Kønskromosomer er kromosomer, der er fordelt forskelligt mellem de to køn. Det korrekte antal kønskromosomer ligger fast for hver arts to køn, men kan variere mellem arter. Ændringer i systemet af kønskromosomer ~~{{eftersyn}}~~ ==Pattedyr - X/Y-systemet== ~~De fleste dyr og planter har to '''kønskromosomer'''. [[Hunkøn]] har to '''X-kromosomer''', [[hankøn]] har et X-kromosom og et '''Y-kromosom'''. X-kromosomet er det største.~~ Hos pattedyr har [[Hunkøn]] to '''X-kromosomer''', [[hankøn]] har et X-kromosom og et '''Y-kromosom'''. X-kromosomet er det største, og Y-kromosomet er en degenereret udgave af X-kromosomet. I hunners celler deaktiveres det ene X-kromosom i en proces kaldet X-inaktivering, da dobbelt antal af generne på X-kromosomet kan være skadeligt på samme måde som forkert antal af gener på de andre kromosomer (autosomerne) kan være. Hannerne danner to typer sædceller, en type med et Y-kromosom og en type med et X-kromosom, og dette afgør afkommets køn. ===Mennesker=== I en normal celle har ~~kvinden~~mennesker 22 par almindelige [[kromosom]]er, kaldet autosomer, udover kønskromosomerne. ~~Der findes flere arter, hvor de identiske kromosomer findes hos hannen. Det gælder således for [[Fugl\|fugle]], [[Sommerfugl\|sommerfugle]], [[krybdyr]] samt nogle [[fisk]] og [[Padde\|padder]].~~ Ved andre dyr kan der også forekomme 2 X-kromosomer men så er det en [[genetik\|genetisk]] fejl og går som regel ud over [[frugtbarhed]]en. For at blive mand skal der nemlig blot være et Y-kromosom. Kvinder kan også godt have 3 X-kromosomer. '''Kromosomfejl ved kønskromosomerne:''' XXY = Klinefelter syndrom (~~dreng~~Dreng), Hyppighed = 1 ud af 1000 XXX = Trisomi X (Pige), Hyppighed = 1 ud af 1000 XYY = "Dobbelt-Y (Dreng), Hyppighed = 1 ud af 1000 xX0 = Turner (Pige), Hyppighed = 1 ud af 2000 Af ovennævnte kromosomfejl er det kun XYY der ikke giver væsentlige udviklingsforstyrrelser. Men de andre kromosomfejl er stadig langt mindre skadelige end kromosomfejl ved autosomerne. Autosomale kromosomfejl resulterer næsten altid til fosterdød, ofte så tidligt at kvinden aldrig når at opdage hun har været gravid. ==X/O-systemet== Hos [[græshoppe]]r, [[kakkerlakker]] og beslægtede dyr afgøres køn alene af antallet af X-kromosomer; der findes ikke noget Y-kromosom i de arter. Genotypen XX giver hunner, mens genotypen XO (udtales ''X-nul'') giver hanner. Hannerne producerer to typer sædceller, enten med eller uden et X-kromosom, og det afgør afkommets køn. ==Z/W-system== Hos visse fisk, fugle og sommerfugle afgøres kønnet af ægcellen i stedet for af sædcellen. Hanner har genotypen ZZ, mens hunner har genotypen ZW. Hunnen producerer to typer ægceller, en type med Z-kromosom og en type med W-kromosom, og dette afgør afkommets køn. ==Kønsopdeling uden kønskromosomer== Nogle dyr har separate køn uden at have kønskromosomer. I de fleste arter af myrer og bier afgøres kønnet af antallet af autosomer. Hunnerne er [[diploid]]e, dvs. de har to homologe kopier af hvert kromosom, mens hannerne er [[haploid]]e og altså kun har en kopi af hvert kromosom. Kønnet bestemmes her af om ægget er blevet befrugtet; hanner fødes af ubefrugtede æg, og mangler derfor den ekstra kopi af hvert kromosom som diploide organismer har, og er faderløse. Denne mekanisme kan være en fordel med henblik på at regulere balancen mellem kønnene; hvis der ikke er hanner nok til at befrugte hunnernes æg vil der blive født flere hanner, så manglen på hanner bliver udlignet. =Kønskromosomer hos planter== Mange plantearter har også adskilte køn, som resultat af kønskromosomer. Dadelpalmer og spinat anvender X/Y-systemet, mens nogle typer jordbær anvender Z/W-systemet. ==Kilder/henvisninger== Line 20 ⟶ 34: * http://www.bioweb.dk * Focus etbindsleksikon, Gjellerup 1976 * "Biology, concepts & connections", 4th edition (2003). Campbell, Reece, Mitchell, Taylor. ISBN 0-321-10679-2 [[Kategori:Genetik]]

Kønskromosom: Forskelle mellem versioner