DNA-supercoiling: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Sakkura (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 2:
[[Billede:Linear DNA Supercoiling.png|thumb|400px|'''Figur 2.''' Supercoiled struktur af linære DNA molekyler med tvungne ender. Bemærk at DNA'ets spiralnatur er udeladt for at gøre processen mere overskuelig]]
En '''dna supercoil''' er en slags tredimensionel struktur som dannes automatisk når en DNA-streng bliver snoet. Det kan sammenlignes med at sno en
I en "afslappet" [[DNA]]-dobbeltpiral snor strengene sig en gang omkring spiralaksen i en sekvens på 10.4 [[DNA|grundpar]]. Forstørring eller formindskning af antallet af snoninger fremtvinges ved forstrækning (som nogle [[enzym]]er er i stand til). Hvis et stykke sammenpresset DNA blev lukket til en [[cirkel]] ved at samle dets to ender, og herefter får lov til at bevæge sig frit, ville denne omformes til en ny facon, som f.eks. en ottetalslignende figur. En sådan omformning er en '''supercoil'''.
Linje 10:
'''S = T + W'''
Der findes både positiv og negativ supercoiling. Mange [[enzym|isomerase]] enzymer
Idet [[kromosom]]er kan være meget store, og ophængt på [[histon]]er og andre strukturelle proteiner, kan disses DNA-midterstykker opføre sig som om deres ender er forankret. Resultatet heraf kan være at de ikke er i stand til at tilføje vrid til resten af kromosomet eller absorbere vrid for at neutralisere undervridning. Dette medfører at midterstykkerne kan være supercoiled, de får en snoning, som var deres ender sammenkoblet. (se figur 2)
Supercoiled DNA danner tre strukturer; en plectoneme, en toroid eller en blanding af disse. Plectonemer er de typisk forekomne i naturen, og er faconen på de fleste [[bakterier|bakterielle]] [[
| |||