Versionen fra 4. aug. 2007, 09:23 redigér Hchristophersen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 9.297 edits Ny side: Grundbetydningen af '''håndarbejde''' er håndens arbejde, dvs. tilvirkningen af produkter med hænderne uden brug af maskiner samt også som betegnelse for produktet selv. ''Håndarbejde...		Versionen fra 4. aug. 2007, 10:28 redigér fjern redigering PHansen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 15.941 edits m +Kategori:Håndarbejde\|* Gå til næste forskel →
Linje 1: Grundbetydningen af '''håndarbejde''' er håndens arbejde, dvs. tilvirkningen af produkter med hænderne uden brug af maskiner samt også som betegnelse for produktet selv. ''Håndarbejde'' kaldes også ''håndgerning'' og betegner dels den hobbymæssige beskæftigelse med syning, strikning, hækling og anden tekstilsløjd og dels et skolefag, også selv om symaskinen har fundet sin naturlige plads. I Den blå Betænkning (Undervisningsvejledning for folkeskolen) fra 1960 står der bl.a.: "Håndarbejdsundervisningen i skolen har både et praktisk og et æstetisk sigte". Indtil 1970'erne betragtedes håndarbejde som et pigefag, og [[sløjd]] som et drengefag; men i dag har begge køn begge fag, og håndarbejde og sløjd har ens formål og arbejdsmetoder; kun er der forskel i materialerne, men også ligheder, og f.eks. forekommer lædersyning som emne i begge fag. Indtil [[1970'erne]] betragtedes håndarbejde som et pigefag, og [[sløjd]] som et drengefag; men i dag har begge køn begge fag, og håndarbejde og sløjd har ens formål og arbejdsmetoder; kun er der forskel i materialerne, men også ligheder, og f.eks. forekommer lædersyning som emne i begge fag. Historisk set har ''håndgerning'' engang haft betydning af den husflid, der tjener til husstandens selvforsyning i det gamle bondesamfund, således som det fremgår af følgende hovedoverskrifter fra N. C. Rom: Haandgerningsbog (København 1875): ▼ ▲Historisk set har ''håndgerning'' engang haft betydning af den husflid, der tjener til husstandens selvforsyning i det gamle bondesamfund, således som det fremgår af følgende hovedoverskrifter fra N. C. Rom: ''Haandgerningsbog'' (København 1875): [[Snedker]]arbejde, [[huggehus]]arbejde, [[bødker]]arbejder, [[grøn sløjd\|grenarbejder]], [[kurvefletning]], drejning, finere træarbejde, paparbejde, [[bogindbinding]], metalarbejder, gibsarbejde, ravarbejde, arbejder i horn, ben og kokos, [[børstenbinding]], glasarbejde, maling, tapetsering. Når man taler om [[håndværk]], tænker man i modsætning til ovenstående selvforsyningssituationer på den erhvervsmæssige fremstilling, ofte i serier, af produkter med salg for øje. [[Kategori:Håndarbejde\|*]] [[sv:textilslöjd]]

Håndarbejde: Forskelle mellem versioner