Rumvandring: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Gjensen (diskussion | bidrag) m linkrettelse |
Gjensen (diskussion | bidrag) m linkret |
||
Linje 4:
==Farer ved rumvandringer==
Under en EVA uden livline er astronauten langt fra nærmeste hjælp. En EVA er farlig af flere forskellige grunde. Den vigtigste er risikoen for kollision med rumaffald. Kredsløbshastigheden 300 km over Jorden (typisk for [[rumfærge]] missioner) er 7,7 km/s. Dette er 10 gange hastigheden af en pistolkugle, så en lille partikel med en [[Masse (fysik)|masse]] på 1/100 af en pistolkugles (fx. en flage maling eller end sandkorn) har en [[kinetisk energi]] svarende til en pistolkugle. Hver eneste rummission skaber
En anden fare er at det ydre miljø i rummet er svært at simulere før missionen, selv om man kan simulere det tilnærmelsesvis i anlæg som [[NASA]]s ''Neutral Buoyancy Laboratory'', en gigantisk vandtank i [[Houston]]. Man undgår EVA til rutinearbejde pga. farerne. Derfor bliver rumvandringer ofte planlagt sent i projektets udvikling når man opdager problemer, og nogle gange endda under en mission. De store farer som er forbundet med rumvandringer fører uundgåeligt til følelsesmæssigt pres hos astronauterne.
Linje 12:
En astronaut har været udsat for en punkteret rumdragt. Under rumfærgemissionen STS-37 i 1991 blev en handske punkteret af en lille stang, men objektet blev siddende og forårsagede ikke noget tryktab. Punkteringen blev faktisk først opdaget efter at rumvandrerne var sikkert tilbage inde i [[Atlantis (rumfærge)|Atlantis]].
''[[Aleksej Leonov]]s'' rumvandring i 1965 gik ikke glat, selv om det ikke blev offentliggjort på det tidspunkt. Hans rumdragt blev blæst for kraftigt op pga. forholdene i [[vakuum]], og
Til rumvandringer fra [[Den Internationale Rumstation]] bruger NASA nu rutinemæssigt en "overnatnings-procedure" for at mindste risikoen for dekompressions-syge. Dette blev først afprøvet af besætningen på Ekspedition 12. Under overnatningen lukker astronauterne sig inde i luftslusen og lufttrykket sænkes til 10,2 [[psi]] (ca. 700 [[millibar]] eller 70% af lufttrykket ved havoverfladen). Resten af stationen har et konstant tryk på 14,7 psi (ca. 1013 millibar som er normalt tryk ved havoverfladen). Når astronauterne tilbringer en nat ved det lavere lufttryk bliver kvælstoffet drevet ud af kroppen, hvorved dykkersyge kan undgås.
Indtil nu (2007) er der endnu ikke indtruffet nogen katastrofe under rumvandring, og ingen astronaut eller [[kosmonaut]] er endnu død under rumvandring. Men på grund af de betydelige farer ved rumvandringer, og de risici astronauterne derved pådrager sig, arbejder nogle forskere med udvikling af fjernstyrede
| |||