Den norske tronfølge: Forskelle mellem versioner

20 bytes tilføjet ,  for 14 år siden
m
Småret
m (Småret)
'''Den norske tronfølge''' er reguleret af § 6 i [[Norges grundlov]], som bestemmer, at ret til tronen går i arv, såkaldt arvefølgemonarki. Bestemmelsen blev endretændret ved grundlovsændring [[29. maj]] [[1990]] således at også kvinder har arveret, og sådan at arvefølgen nu "saneres" ved tronskifte.
 
== Arveberettigede ==
 
De, som har arveret, er børn som er født i lovligt ægteskab af Kongenkongen eller Dronningendronningen, eller af en som selv er arveberettiget til tronen. Kvinder og mænd er siden 1990 ligestillet som arverettigede, men med undtagelse for de, som er født før 1990. Dette indebærer, at [[Kronprins Haakon Magnus af Norge|kronprins Haakon Magnus]] står før sin ældre søster [[prinsesse Märtha Louise af Norge|prinsesse Märtha Louise]] i arvefølgen. Märtha Louise blev altså først arveberettiget i 1990. Bemærk, at "dronning" efter bestemmelsen er en regerende dronning og ikke en konges ægtefælle.
 
For de, som er født før 1971, gælder grundlovens § 6 fra 1905, som indebærer, at [[Harald 5. af Norge|kong Haralds]] søstre ikke har arveret.
 
Før 1814 gjaldt [[Kongeloven]],. efterEfter denne kunne kvinder arve tronen, hvis der ikke fandtes mandlige arveberettigede.
 
Ved hvert tronskifte saneres arveretten til tronen, så det kun er efterkommere efter den nye regents bedsteforældre, som har arveret.
 
== Arvefølgen ==
== Grundlovens § 6 som den blev vedtaget i 1905 ==
 
Grundlovens § 6 bestemmer i sidste led, at "''For dem som ere fødte tidligere end Aaret [[1971]], gjelde dog denne Grundlovs § 6 saaledes som den blev vedtaget den [[18. november|18de November]] [[1905]].''"
 
§ 6 lød således:
== Valg af konge ==
 
Det norske kongedømme er i udgangspunktet et arvefølgemonarki. I § 7 findes en subsidiær regel om [[valgkongedømme]]. I tilfælde af at der ikke findes nogen arveberettiget, skal kongen foreslå sin efterfølger, men [[Stortinget]] afgør, om det vil følge rådet eller vælge en anden.
 
Det er sket en række gange, at Stortinget har valgt konge: [[17. maj]] [[1814]] blev [[Christian 8.|Prins Christian Frederik]] valgt til konge, [[4. november]] samme år blev den svenske konge [[Karl 13. af Sverige|Carl XIII]] valgt, og den [[18. november]] 1905 blev [[Haakon 7. af Norge|Prins Carl]] af [[Danmark]] valgt til konge.
 
I grundlovens § 48 findes en bestemmelse om valg af konge eller dronning, efter at kongestammen er uddød, og ingen efterfølger er kåret.
 
== Se også ==
7.692

redigeringer