Bregninge Kirke (Ærø): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ny artikel |
udvidet artiklen |
||
Linje 1:
{{Kirke|
'''Bregninge Kirke''' er oprindelig en [[romansk]] kirke fra 1200-tallet, som kun bestod af skibet og koret. [[Våbenhus]]et og tårnet er ca. 1490-1500. I samme perode blev kirkerummets flade romanske kirkeloft erstattet med de nuværende gotiske hvælvninger. ▼
|Billede= [[Billede:Bregninge Kirke 2 Ærø.jpg|200px]]
|Tekst= Bregninge Kirke, Ærø
|Bygget= ca. 1250
|Stift= Fyens Stift
|Provsti= Ærø Provsti
|sogn= Bregninge-Tranderup
|Kommune= Ærø Kommune
|Sognepræst= Agnes Haugård 1996-
}}
▲'''Bregninge Kirke''',
På kirkens nordlige side kan man stadig se den tilmurede kvindedør, der indvendig danner en niche for en Kristus figur.
== Tårnet og kirkeuret ==
Tårnets gotiske spir er tækket med egetræsspåner og er præget af de nordtyske spir.
Oprindelig var ved vindeltrappen, der fører op til de to tårnklokker, en indvendig dør ind til kirkerummets sydvæg. Senere blev døren muret til og man lavede en udvendig døråbningen indvendig dør, som nu er tilmuret.
Tårnuret er fra 1711 og lavet Ahrendt Urmager i [[Ærøskøbing]]. Det drives af to store kampstenslodder, som er ophængt i taljer og skal trækkes op èn gang i døgnet. I løbet af 24 timer sænker hvert lod sig i en bane på 12 mweter.
== Kirkeklokkerne ==
De to kirkeklokker er fra [[1677]] og 1678, er støbt i [[Husum]] i det nuværnde [[Tyskland]].
Den store klokkes latinske tekst oversat til dansk:
''Ærevære Gud i det høje!
Claus Asmusen gjorde mig i Husum år 1677. Da krigsmalmet tordnede i fjendtlige lejre,støbtes jeg til at tjene ved at sammenkalde et helligt folk, thi i året 1677 lod til Guds ære og kirkens gavn Hans Torsen kirkens præst og denne sammt de øvrige ærøske kirkes provst den malmklokke støbe.''
På begge klokker ses et billede af af den korsfæstede Kristus og Maria ved korsets fod.
== Kalkmalerierne ==
De sengotiske kalkmalerier er fra ca. 1510 (bl.a. Jesu lidelseshistorie og Johannes Døberens liv er afdækket fra 1915-1922 og sidst restaureret i 1956 af Egmont Lind. Ved genrestaueringen er kun de fundne linier og farver genoptrukket. På kirkens nordlige hvælv ses narrehovedet fra 1513. I narrens mund er et hul, hvorigemmen der var trukket et reb op til en messeklokke, der hang i et lille spir på kirketaget. Det var og er en katolsk skik, at ringe med messeklokkerne, når [[nadver]]ordene blev fremsagt og brødet bliver til Jesu legeme.
På kirkeskibets [[hvælv]]ninger ses mod vest apostlen Andreas, mod syd en [[kirkeværge]] og apostlen Thomas og mod nord en kirkeværge og en [[profet]]. Kalkmalerierne i koret er fra ca. 1520. Over døbefonten ses [[Jomfru Maria]] med Jesu døde legeme i hendes skød. På nordmuren i koret ses en serie med otte billeder, der skildrer Johannes Døberens liv. På korets sydmur ses billeder fra Jesu Lidelshistorie. På korhvælvningens østlige del ses Jesus Kristus, som kommer på den yderste dag for at oprette Gudsrige og foretage verdensdommen.
== Altertavlen og Alterbordet ==
Den trefløjede [[altertavle]] er fra ca. 1530, lige før [[reformation]]en, er udført af [[billedhugger]]en [[Claus Berg]] på hans værksted i [[Odense]]. Altertavlens midterfelt viser Jesu korsfæstelse på Golgatha. I altetavlens sidefløje er der 16 figurer, som forestiller forskellige helgener. 1974 blev altertavlen restaureret og den gamle katolske skik at lukke sidefløjene ind over midterfeltet i fastetiden før påsken blev genindført. Sidefløjenes bagsides fire malerier der er udført af en ukendt maler fra Donau-skolen, skildrer Jesu lidelseshistorie.
Alterbordet har to gamle og to nye lyseatager. Det røde antepentium og gulvtæppet foran alterbordet er fra 1964. Gulvtæppet er tegnet af førstelære Frode Lund, og tæppet er udført af kvinder i Bregninge sogn. Smedejernsgitteret langs knæfaldet er fra 1702.
[[Kategori:Kirker i Fyens Stift]]
[[Kategori:Ærø| ]]
| |||