Det athenske demokrati: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Danielle (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Rune X2, fjerner ændringer fra 83.91.90.90 (bidrag) |
|||
Linje 27:
*Langt det vigtigste kollegie af embedsmænd var femhundredemandsrådet (''boule''). Det var sammensat af 50 personer fra hver af de 10 stammer, Athen var delt op i. Hver gruppe på 50 fungerede som ''prytaneis'' i en 1/10 af året, og disse prytanere fungerede som den udøvende komité for rådet, der igen fungerede som udøvende komité for folkeforsamlingen. Rådet mødtes hver dag i ''bouleuterion'' på Agora.
*Af andre vigtige embedskollegier var der de 10 generaler (''strategoi''), der blev valgt på folkeforsamlingen, og som ledede hæren og flåden. Derudover var der de 9 [[arkont]]er, der i de fleste private og offentlige retssager indkaldte og ledede folkedomstolene, og som også førte tilsyn med de større festivaller, som dionysierne (''dionysia'') og de panathenensiske lege ''
*I alle politiske og retslige sager var initiativet overladt den enkelte borger, og på ethvert tidspunkt må der have været omkring 1000 aktive borgere, der talte og foreslog ''nomoi'' og ''psephismata'' på folkeforsamlingen, eller som anklagere ved folkedomstolene. Men det var en mindre gruppe ''[[rhetor]]er'' på en ca. 20 stykker, der på professionel basis ofte satte den politiske dagsorden. De borgere, der var almindeligt aktive, blev i stedet kaldt ''idiotes'', hvilket både havde positive og negative [[konnotation]]er. Der var ingen politiske [[Politisk_parti|parti]]er, og borgerne fulgte ikke bare politikerne blindt. Men alligevel var der ledere, der med deres [[karisma]] og veltalenhed kunne dominere folkeforsamlingen i længere perioder, sådan som [[Perikles]] gjorde fra [[443 f.Kr.]] til [[429 f.Kr.]] og [[Demosthenes]] fra [[341 f.Kr.]] til [[338 f.Kr.]].
| |||