Versionen fra 6. jan. 2005, 23:36 redigér Ole Nielsby (diskussion \| bidrag) 194 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. jan. 2005, 23:40 redigér fjern redigering Ole Nielsby (diskussion \| bidrag) 194 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 3: Mange tryksvage mellemvokaler forsvandt - urnordiske trestavelsesord blev til oldnordiske tostavelsesord. De forsvundne vokaler efterlod sig en slags aftryk i udtalen af den foregående vokal, der var lidt forskellig alt efter den forsvundne vokal,. ~~og denne~~Disse ~~lille~~små ~~forskel~~forskelle blev nu betydningsbærende. Det førte til at sproget fik flere forskellige vokaler (æ og ø er vistnok opstået på den måde) og nogle lidt obskure bøjningsmønstre, hvoraf enkelte stadig findes i nudansk: <i>et barn</i> - <i>flere børn</i>. I [[islandsk]] er udviklingen sidenhen gået den modsatte vej, idet man har puttet u'er ind (udtales y- eller ø-agtigt) der hvor man syntes der var for mange konsonanter. F.eks. er det [[oldislandsk]]e <i>Baldr</i> (guden [[Balder]]) på moderne islandsk blevet til <i>Baldur</i>.

Synkopetiden: Forskelle mellem versioner