Kirstine Meyer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m stavefejl
Linje 2:
 
==Opvækst, familie og karriere==
KirstenKirstine Bjerrum blev født i [[Skærbæk]] som datter af farver og gårdejer Niels Janniksen Bjerrum ([[1826]]-[[1880|80]]) og Christiane Degn (1826-[[1877|77]]). Skærbæk lå dengang syd for den dansk-tyske grænse på grund af [[2. Slesvigske Krig|krig]]snederlaget i [[1864]], og opvæksten i [[Sønderjylland]] blev i høj grad præget af dette; både faderen og moderen deltog i arbejdet for den danske sag og var aktive i højskolebevægelsen.
 
KirstenKirstine Bjerrum tog som 18-årig til [[København]] efter at have mistet begge sine forældre. Her boede hun hos storebroderen Jannik Bjerrum i et hjem, der var samlingssted for naturvidenskabeligt interesserede personer, og dette kom til at vække den interesse for de eksakte fag, der sidenhen skulle gøre hende til en pioner blandt kvindelige fysikere.
 
Det var ligeledes i broderens hjem, at hun traf [[matematik]]eren [[Adolph Constantin Meyer]] (f. [[20. maj]] [[1854]] på [[Børglum kloster]]), som hun blev gift med [[7. november]] [[1885]]. De fik en søn Johannes Meyer i sommeren [[1896]].
 
Allerede som 35-årig blev Kirstine Meyer [[18. december]] [[1896]] enke og dermed eneforsørger for den smålille Johannes, der barndommen igennem tilbragte meget tid i Jannik Bjerrums hjem med fætre og kusiner - især når Kirstine Meyer var på rejse som censor eller på ferie - ofte vandreferier i [[Østrig]] med de to naturvidenskabelige veninder [[Hanna Adler]] (som livet igennem var til stor inspiration for Kirstine Meyer) og [[Thyra Eibe]].
 
I [[1882]] tog Kirstine Meyer eksamen fra [[N. Zahles Skole|Nathalie Zahles skole]] som lærerinde, i [[1885]] blev hun student sammesteds, og samme år påbegyndte hun studier på [[Københavns Universitet]]. I [[1892]] tog hun eksamen som [[magister]] og blev dermed sammen med Hanna Adler de første kvindelige fysikere i Danmark.
Linje 33:
 
==Naturvidenskabeligt==
I [[1899]] fik Kirstine meyer [[Videnskabernes Selskab]]s guldmedalje for artiklen ''Om overensstemmende Tilstande hos Stofferne''. Artiklen blev trykt i [[1900]] og var en sammenlignende undersøgelse af 30 forskellige stoffer mht. [[tryk]], [[rumfang]] og [[temperatur]]. Hun forsvarede sin doktordisputats i [[1909]] på en afhandling om ''Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne'' og blev således den første kvinde i Danmark, der fik en [[Dr.phil|filosofisk doktorgrad]] i et naturvidenskabeligt emne. Afhandlingen (som i øvrigt fire år senere blev udgivet i bogform i [[Tyskland]]), gennemgik forskellige forestillinger om varmens natur, og Kirstine Meyer påviste blandt andet, at grundlaget for den nutiddigenutidige temperaturmåling, der baseres på de to faste fikspunkter ''isens smeltepunkt'' og ''vands kogepunkt'', ikke stammer fra den polske videnskabsmand [[Gabriel Daniel Fahrenheit|Fahrenheit]], som man hidtil havde troet, men fra danskeren [[Ole Rømer]].
 
I de følgende år skrev Kirstine Meyer forskellige afhandlinger om Rømer. Sammen med Thyra Eibe, der var latinkyndig, studerede hun Rømers latinske håndskrift ''Adversaria'', som indtil da havde været opbevaret upåagtet på Københavns Universitets biblioteketBibliotek. Adversaria blev genudgivet i [[1910]] og afslørede Rømers viden inden for [[astronomi]], [[fysik]], [[matematik]] og [[konstruktion]].
 
I [[1920]] udgave Kirstine Meyer i 100-året for [[H.C. Ørsted]]s opdagelse af elektromagnetismen hans ''Naturvidenskabelige Skrifter'' og to egne afhandlinger om videnskabsmanden; ''The Scientific Life and Works of H.C. Ørsted'' og ''H.C. Ørsteds Arbejdsliv i det danske Samfund''.