Forskel mellem versioner af "Kartoffelkuren"

193 bytes tilføjet ,  for 15 år siden
lidt wiki
m (Kategori politik)
(lidt wiki)
'''Kartoffelkuren''', [[finanspolitik|finanspolitisk]] indgreb, havngivet efter indførelsen i forbindelse med [[efterårsferie]]n (kartoffelferien).
Med kartoffelkurens indførsel i 1986, blev det dyrere at låne til forbrug og til boligbyggeri for
 
den danske befolkning. Den kontraktive finanspolitik, som blev gennemført med kartoffelkuren,
Med kartoffelkurens indførsel i [[1986]] blev det dyrere at låne til forbrug og boligbyggeri for den danske befolkning. Den kontraktive finanspolitik, som blev gennemført med kartoffelkuren, opnåede mærkbare resultater på betalingsbalancen[[betalingsbalance]]n. Allerede i 1987 blev underskuddet reduceret med 16 mia. kr., så det nu lød på 20 mia. kr. Grunden til den positive udvikling på
betalingsbalancen var et brat fald i den indenlandske efterspørgsel efter varer. Forbruget i landet gik i stå i årene efter kartoffelkuren, samtidig med at den danske befolkning valgte at spare mere op. Inden for boligbyggeriet fik den faldende aktivitet også konsekvenser. Kartoffelkurens indførelse af mixlån medførte et kraftigt fald i nybyggeri. Nedgangen i landets aktivitet fik
med 16 mia. kr., så det nu lød på 20 mia. kr. Grunden til den positive udvikling på
betalingsbalancen var et brat fald i den indenlandske efterspørgsel efter varer. Forbruget i landet
gik i stå i årene efter kartoffelkuren, samtidig med at den danske befolkning valgte at spare mere
op. Inden for boligbyggeriet fik den faldende aktivitet også konsekvenser. Kartoffelkurens
indførsel af mixlån medførte et kraftigt fald i nybyggeri. Nedgangen i landets aktivitet fik
konsekvenser på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden steg.
 
Alt i alt opnåede regeringen sine mål med at sænke det private forbrug, og dermed vende
Alt i alt opnåede [[Regeringen Poul Schlüter I|regeringen]] sine mål med at sænke det private forbrug, og dermed vende underskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Konsekvenserne blev dog, at ledigheden steg, hvilket førte til øgede offentlige udgifter, da flere i samfundet modtog [[overførselsindkomst]]er.
steg hvilket førte til øgede offentlige udgifter, da flere i samfundet modtog
overførselsindkomster.
 
[[Kategori:Politik]]
89.129

redigeringer