'''Dean Gooderham Acheson''' ([[11. april]] [[1893]] - [[12. oktober]] [[1971]]) var en [[statsmand]] og [[advokat]] fra [[USA]]. Som USA's [[udenrigsminister]] fra [[1949]] til [[1953]], spillede han en central rolle i fastsættelsen af USA's [[udenrigspolitik]] under den [[kolde krig]]. Han var også medvirkende til oprettelsen af [[Lend-Lease]], [[Truman-doktrinen]], [[Marshall planen]], [[NATO]], [[Den Internationale Valutafond]] og [[Verdensbanken]], samt de organisationer, der senere blev til [[EU]] og [[WTO]]. Han overbeviste USA om, at man burde gribe ind i [[koreakrigenKoreakrigen]] i juni [[1950]].
Acheson forsvarede de anklagede fra sit ministerium under [[senator]] [[Joseph McCarthy]]s [[McCarthyisme|anti-kommunistiske undersøgelser]], og vakte McCarthys vrede. Acheson var indblandet i optakten til [[vietnamkrigenVietnamkrigen]], og overtalte [[præsident]] [[Harry Truman]] til at sende støtterådgivere og rådgivereanden støtte til de [[Frankrig|franske]] styrker i [[Indokina]] under [[1. indokinesiske krig|den første indokinesiske krig]], selvom han senere rådede præsident [[Lyndon B. Johnson]] til at forsøge at forhandle sig til en fredsaftale med [[Nordvietnam]]. Under [[Cubakrisen]] bad præsident [[John F. Kennedy]] Acheson om råd, og placerede ham i den [[strategi]]ske rådgivergruppe [[ExComm]].
