Forskel mellem versioner af "Bolognaprocessen"

80 bytes fjernet ,  for 13 år siden
m
småret
m (småret)
'''Bologna processenBolognaprocessen''' er en reform processreformprocess for [[videregående uddannelseruddannelse]]r, der er startet i [[Europa]]. Målet er at skabe et rum for højere uddannelse i Europa (EHEA)<ref>European Higher Education Area</ref> - forkortet EHEA). Indenfor dette rum skal der ske en konvergering af uddannelsesystemernes strukturernestrukturer, sådan at mobilitet og den gensidige anerkendelse uddannelser kan øges.
[[Bruger:Ultraman|Ultraman]] 7. sep 2007, 23:44 (CEST){{stub}}
 
Bologna processenBolognaprocessen blev startet i [[1999]], hvor undervisningsministere fra 29 lande underskrev Bologna-erklæringen. I den første erklæring blev målet sat til [[2010]], og de første aktionslinier blev udpeget.
'''Bologna processen''' er en reform process for videregående uddannelser der er startet i Europa. Målet er at skabe et rum for højere uddannelse i Europa (EHEA)<ref>European Higher Education Area</ref>. Indenfor dette rum skal der ske en konvergering af uddannelsesystemernes strukturerne, sådan at mobilitet og den gensidige anerkendelse uddannelser kan øges.
 
Bologna processen blev startet i [[1999]], hvor undervisningsministere fra 29 lande underskrev Bologna-erklæringen. I den første erklæring blev målet sat til 2010, og de første aktionslinier blev udpeget.
 
==Før Bologna==
Bologna processenBolognaprocessen blev startet med underskrift af 31 undervisningsministre fra 29 lande i [[1999]]<ref>Tyskland har underskrifter på forbunds- og Länder niveauLänderniveau, og Belgien har underskrifter fra dende franske og flamske områdeområder</ref>. Mødet blev, som erklæringens navn antyder, afholdt i [[Bologna]] i anledningen af 900 -året for grundlæggelsen af universitet i byen. Mødet opstod dog ikke ud af den blå luft. Der var et par tendenser i årene op til mødet, som havde en direkte indflydelse på, hvad indholdet af mødet blev.
 
I [[1997]] afholdte [[CoE]]<ref>[[Council of Europe]]</ref> (CoE) og [[UNESCO]]<ref>[[United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization]]</ref> en fælles konference i [[Lissabon]] om udvikling af uddannelse i den europæiske region. På konferencen blev en erklæring vedtaget, der beskriver uddannelse som en menneskeret, og at videregående uddannelse er et vigtigt aktiv for både individet og samfundet<ref>[http://conventions.coe.int/Treaty/en/Treaties/Html/165.htm Lissabon erklæringLissabonerklæring om anerkendelsanerkendelse af uddannelse]</ref>. Deltagerne på konferencen besluttede, at man ville arbejde for øget mobilitet og anerkendelse af uddannelse inden for den [[europæiskeDen Europæiske unionUnion]].
 
Der er dog i de traktater, der ligger til grund for samarbejdet i denDen [[europæiskeEuropæiske union]]Union, en klar definition af uddannelse, som et område, der er nationalstaternes ansvar. For EU er det kun tilladt at lave understøttende og koordinerende tiltag<ref>Artikel 149 i traktaten for EF</ref>. Derfor kunne den øget anerkendelse ikke udarbejdes som et direktiv i EU -sammenhænge.
 
I [[1998]] blev der afholdt et møde for alle undervisningsministre på det europæiske kontinent i forbindelse med [[Sorbonne UniversitetsUniversit]]ets 800 -års jubilæum. På dette møde enes en lille gruppe bestående af 4 europæiske lande<ref>[[Frankrig]], England[[Storbritannien]], [[Italien]] og [[Tyskland</ref>]] om at arbejde for at danne et europæisk uddannelsesrum. Deres tanker blev nedskrevet i en erklæring, der i noget klarere og konkrete toner beskrev de tendenser og barrierebarrierer, der ligger for at skabe et europæisk uddannelsesrum<ref>[http://www.ond.vlaanderen.be/hogeronderwijs/bologna/documents/SORBONNE_DECLARATION1.pdf Sorbonne erklæringenSorbonneerklæringen]</ref>. Erklæringen opfordreopfordrer medlemslandendemedlemslandene i EU til at deltage i, sammen med de 4fire underskrivere landeunderskriverlande, at skabe grobund for disse tendenser, og at hjælpe med at nedbryde de barrierebarrierer, der er. Målet er at laveopbygge eten fælles forståelses rammeforståelsesramme for uddannelse, som så gerne skulle kunne understøtte mobiliteten.
 
Erklæringen liggerlægger meget vægt på internationaliseringen. Den direkte opfordreopfordrer studerende og undervisere at tage et [[semester]] i hvert trin af deres uddannelse i et andet land. Det gennemgående træk i Sorbonne erklæringenSorbonneerklæringen er mobiliteten af de studerende og undervisere, men ordet "employability", altså det, at studerende har muligmulighed for at gå direkte videre i job, er også en del af erklæringen.
 
==Bologna==
Reaktionerne på, at fire så store lande som repræsenterer en stor del af de studerende, der er i Europa ville gå sammen og lave et fælles rum for uddannelse, var forholdsvist store. Hvis de lande gik sammen, ville de kunne lave et system, der hurtigt ville kunne få indflydelse på, hvordan uddannelse i resten af EU skulle se ud. Dertil var det det første realereelle forsøg på at løse den opgave man havde pålagt sig selv i Lissabon.
 
Da mødet i Bologna kom i [[1999]], var der et behov for at lave en større gruppe af lande, der ville løfte den opgave, som de 4fire havde sat sig for i 1998 og som alle CoE-lande var blevet enige om i Lissabon. Ved afslutningen af konferencen underskrev 31 (fra 29 lande) undervisningsministre derfor Bologna-erklæringenBolognaerklæringen<ref>[http://www.ond.vlaanderen.be/hogeronderwijs/bologna/documents/BOLOGNA_DECLARATION1.pdf Bologna erklæringen]</ref>. Bologna-erklæringenBolognaerklæringen er endnu mere konkret end Sorbonne-erklæringenSorbonneerklæringen, men fokusetfokus for erklæringen blev ændret.: Bologna-erklæringenDen fokuserer på de arbejdsmarkedspolitiske interesser i et gennemsigtigt uddannelsessystem. Der står således i erklæringen:
 
"'“It'It (Sorbonne erklæringenSorbonneerklæringen) emphasised the creation of the European area of higher education as a key way to promote citizens' mobility and employability and the Continent's overall development.''"
 
I Bologna-erklæringenBolognaerklæringen er der beskrevet, hvordan man forventer at nå til målet om et europæisk uddannelsesrum. Erklæringen afsluttes med at indkalde til et møde 2to år senere, hvor processen skal vurderes igen, og hvor nye tiltag kan tilføjes.
 
I modsætning til Sorbonne-erklæringenSorbonneerklæringen indeholder Bologna-erklæringenBolognaerklæringen 6seks konkrete områder, der skal arbejdes indenfor. Disse er:
 
*Let læselige og let sammenlignelige graderkarakterer.
**Herunder er arbejdet omkring [[Diploma Supplement]] funderet.
*To cyklus systemcyklussystemer.
**Bachelor-Master systemet, eller 3+2 modellen
*Fælles pointsystem.
**[[ECTS]]-systemet og karakterskalaen.
*Mobilitet.
**For studerende; adgang til relevante studier og praktikophold.
**Særligt i udformning af studieordninger, institutionssamarbejde, mobilitetsprogrammer og integreret programmer indenfor studie, praktik og forskning.
 
Generelt kan man sige, at Bologna-erklæringenBolognaerklæringen i større grad forholder sig til hele studieforløb og i mindre grad til enkeltenkelte elementer i uddannelserne.
 
==Efter Bologna==
===Prag===
Det proklameretproklamerede møde to år senere blev afholdt i [[Prag]] i [[2001,]] og resulterede i, at der dels blev føjet 3tre nye punkter til processen, og dels, at man aftalte at mødes igen i [[2003]], for igen at vurdere processen og overveje, om nye tiltag skulle tilføjes. Dertil kom der en række nye underskrivere på, med det resultat at Bologna-processenBolognaprocessen derefter inkluderer over 33 lande.
De 3 nye punkter i processen er:
 
Prag-kommunikeetsPragkommunikeets<ref>[http://www.ond.vlaanderen.be/hogeronderwijs/bologna/documents/PRAGUE_COMMUNIQUE2.pdf Prag kommunikeet]</ref> 3 punkter:
*LifeLong Learning.
**Livslang læring identificeres som et vigtigt element i fremtidens Europa. Der opfordres til at medlemslande udvikler strategier for anerkendelse af LLL.
**Enighed om vigtigheden af at kunne tiltrække studerende fra tredje lande.
 
DeDet andet punkt om studerendes deltagelse skyldes meget [[ESIB]]s meget aktive rolle i Bologna-arbejdetBolognaarbejdet.
I forbindelse med markedsføringen af europæiske uddannelser, har man fokuseret på, at der skal laves en fælles kvalifikationsnøgle, der skal beskrive kvalifikationerne ved de forskellige afstigningstrin.
 
Tilsvarende Bologna-erklæringenBolognaerklæringen blev det besluttet, at man skulle mødes to år senere, for igen at vurderervurdere, hvor langt processen var nået, og hvordan man skulle komme videre.
 
===Berlin===
Det næste møde blev afholdt i [[Berlin]] i 2003. Op til mødet var der lange diskussioner om, hvordan og hvorvidt det overhovedet var muligt at nå målet for processen, som var sat til 2010. Med et konstant øget antal lande inkluderet i processen, kom der hele tiden lande til, der skulle gennemgå langtrækkendevidtrækkende reformer for at kunne opfylde processens mål. Tyskland, der skulle være vært for mødet, var derfor interesseret i at lukke for at lade nye lande kunne blive en del af processen. Men blandt andet [[Danmark]], der i den periode havde haft formandskabet for EU arbejdede for, at man skulle holde processen åben. Resultatet blev, at der igen i Berlin kunne hilses velkommen til 7syv nye lande, hvorefter processen inkluderede 40 lande.
 
Mest overraskende var det nok, at [[Rusland]] blev inkluderet i processen. Med andre ord strækker Bologna-områdetBolognaområdet sig efter Berlin fra [[Stillehavet]] til [[Atlanterhavet]], og inkluderer ca. 30 millioner studerende.<ref>UNESCO</ref>
 
Også mødet i Berlin tilføjede et par nye aktionslinieraktionslinjer til processen. Her var det PhdPh.d.-uddannelserne og et begreb, der kaldes "stocktaking".
 
*Phd Ph.d.-uddannelserne:
**Phd Ph.d.-uddannelserne var faldet lidt imellem to stole i Europa. Bologna-processenBolognaprocessen arbejdede med uddannelse, og en parallel proces arbejdede med at skabe et europæisk forskningsrum. Det blev besluttet at inkludere Phd Ph.d.-uddannelsen i Bologna-processenBolognaprocessen, da man mente, at det stadig var en del af uddannelsen.
*Stocktaking:
**Som en reaktion på tyskernes arbejde for lukke for nye lande i processen, besluttede man, at man skulle forpligte sig i større grad til at gennemføre de tiltag der blev besluttet i processen i de enkelte lande.<ref>[http://www.ond.vlaanderen.be/hogeronderwijs/bologna/documents/Berlin_Communique1.pdf Berlin kommunikeet]</ref>
 
Berlin-mødetBerlinmødet aftalte også at man ville mødes igen i [[2005]]. Denne gang skulle det være i Bergen i Norge.
 
===Bergen===
50.348

redigeringer