Jagten på Odin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Typo
m en overskrift mere
Linje 1:
'''Jagten på Odin''' er projekttitlen på [[Thor Heyerdahl]]s sidste serie af [[arkæologi]]ske udgravninger, som foregik ved den russiske by [[Azov]] nord for [[Sortehavet]]. Ved Heyerdahls død i april [[2002]] var udgravningerne netop afsluttet.
 
Heyerdahls intention var at finde [[aser]]nes oprindelse ved at følge [[Snorri Sturluson]]s beskrivelse i [[Ynglingesaga]]en. [[Snorri Sturluson]] påstår, at historierne om [[Odin]] og de andre guder i virkeligheden handler om et folk (ase- og vanefolket), der udvandrede fra et område omkring bynenbyen Azov til [[Skandinavien]], på flugt fra det uovervindelige [[Romerriget|Det Romerske Imperium]], der var ved at [[okkupation|okkupere]] deres hjemland. De indfødte skandinaver var ifølge Snorri så imponerede over folkene fra Don (tidligere [[Tanakvisl]]), at de tillagde dem gudestatus. Ifølge beretningen var Odin heller ikke sen til, at profitere af denne nyvundne status i forhold et en skandinavisk befolkning, der fortsat befandt sig på jernalderniveau. Asefolkets egen chefgud hed i øvrigt [[Thor]], som i den senere folklore, blev gjort til en slags 'kollega' med Odin i [[Valhalla]].
 
==Hovedtesen==
Asefolket (anført af Odin og hans sønner) rejste nordpå, fra Azov ved [[Sortehavet]] omkring floden [[Don]]s udmunding. De slog sig en tid med i de saksiske områder i Nordtyskland, hvor Odin satte et par af sine sønner til at regere, inden han selv drog videre mod [[Fyn]], for til sidst at slå sig ned i [[Sigtuna]] i [[Sverige]], på et landområde han fik stillet til rådighed af kong [[Gylfe]].