Makromolekylær krystallografi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 15:
[[Billede:Lysozyme crystal1.JPG|thumb|350px|'''Figur 1'''. Proteinkrystal af enzymet lysozym]]
 
Makromolekyler såsom [[protein]]er og [[nukleinsyre]]r med ordnet struktur kan bringes til at [[krystal]]lisere på samme måde som salte og andre mindre molekyler. Det er dog misvisende at tænke på en proteinkrystal som en fast fase på samme måde som f.eks. alm. kogsalt, idet proteinkrystallerne indeholder en meget stor andel af vand (ofte 40-60%). Det store vandindhold skyldes at makromolekylerne kun er stabile i vandig fase og ville denaturere, hvis de blev tørret ud på samme måde som natriumchlorid (kogsalt) gør under krystallisation. Det er derfor mere korrekt at tænke på makromolekylære krysallerkrystaller som ''ordnede væsker'', hvor molekylerne ligger på rad og række i et ordnet gitter i tre dimensioner.
 
Krystallisation af makromolekyler kræver først og fremmest at stoffet oprenses til meget stor renhed (>95%), for proteiner og nukleinsyrer opnås dette oftest ved brug af [[søjlekromatografi]], hvor eksempelvis proteinstoffet føres over en væskeholdig, porøs gel med bestemte kemisk-fysiske egenskaber. Det kan f.eks. være hydrofobe eller ioniske grupper, der skaber en specifikke interaktioner med proteiner i opløsningen og dermed muliggør separation.