Aksel Agerby: Forskelle mellem versioner

Agerby var blind og blev uddannet som pianist og organist fra [[Det kgl. Blindeinstitut]] og [[Københavns Organistskole]]. Han var fra 1921 organist ved [[Københavns Begravelsesvæsen]] og fra 1930 til sin død ved [[Brønshøj kirkeKirke]]. I dag huskes han på grund at ét lille musikstykke, nemlig melodien til ''[[Jeg er havren]]''. Nogle få andre af hans sange findes indspillet af bl.a. [[Aksel Schiøtz]]. Hans musikalske produktion omfattede i øvrigt en del sange og nogle få instrumentalkompositioner, der for nogles vedkommende er orkestreret af andre.

Hans betydning for dansk musikliv ligger dog et andet sted. Han var en energisk og karismatisk formand for [[Det Unge Tonekunstnerselskab|DUT]] (Det Unge Tonekunstnerselskab) som var (og stadig er) dansk deltager i [[International Society for Comtemporary Music|ISCM]] (International Society for Comtemporary Music). Agerby var formand for DUT fra 1929 til sin død, og omtales i samtidige fødselsdagsartikler og i nekrologer som en formand, der havde stærke meninger og evnen til at få ting til at ske. Det lykkedes ham at lave en sammenlægning med organisationen [[Ny Musik]] og dermed skabe en mere slagkraftig forening for samtidsmusik. Han fik også lavet et samarbejde med [[Dansk Koncertforening]] om koncertvirksomheden, var hovedkraften i dannelsen af [[Unge Tonekunstneres Orkester]], som blev en vigtig institution både som koncertgiver og som uddannelsessted for unge musikere, og fik etableret [[Unge Tonekunstneres Fond]] til understøttelse af unge musikere. Ved hans hustrus død i 1946 blev deres efterladte midler lagt i [[Astrid og Aksel Agerby Mindelegat]] til udøvende eller skabende danske musikere.