Habeas corpus: Forskelle mellem versioner

11 bytes fjernet ,  for 15 år siden
m
wiki, fjerner skabelon, typos
No edit summary
m (wiki, fjerner skabelon, typos)
'''Habeas corpus''' er et [[juridisk]] princip som er centralt i enhver moderne [[retsstat]]. Der findes ikke et dansk udtryk for habeas corpus. Princippet går ud på at enhver person der er [[fængsel|fængslet]] eller på anden måde frihedsberøvet har ret til indenfor en rimelig tidshorizonttidshorisont at få sin sag prøvet ved en [[domstol]]. Dette specifikt hvad angår spørgsmålet om hvorvidt vedkommende skal løslades eller fortsat være frihedsberøvet. Subsidiært at blive oplyst om anklagen samt retten til et juridisk forsvar.
'''Habeas corpus'''
 
'''== Historie''' ==
Habeas corpus er et [[juridisk]] princip som er centralt i enhver moderne [[retsstat]]. Der findes ikke et dansk udtryk for habeas corpus. Princippet går ud på at enhver person der er fængslet eller på anden måde frihedsberøvet har ret til indenfor en rimelig tidshorizont at få sin sag prøvet ved en [[domstol]]. Dette specifikt hvad angår spørgsmålet om hvorvidt vedkommende skal løslades eller fortsat være frihedsberøvet. Subsidiært at blive oplyst om anklagen samt retten til et juridisk forsvar.
Udtrykket har sin oprindelse i engelsk [[lov]] af [[1679]]. En ulovligt frihedsberøvet fri borger kunne anmode en højere kongelig domstol om en såkaldt "writ of habeas corpus" (en habeas corpus skrivelse). Denne indeholdt en kongelig ordre om "habeas corpus subiiciendum", lat.: "før kroppen (personen) for retten", undersforståetunderforstået at der skal sørges for at vedkommende kommer for en domstol. Baggrunden var en gennemført praksis hvorunder folk blev sat i fængsel hvor de kunne sidde på ubestemt tid, uden at kende anklagen imod sig og uden at blive stillet for en domstol.
 
'''== Grundloven''' ==
'''Historie'''
Princippet er også nedfældet i [[Danmarks Riges Grundlov]] (Kap. VII, § 71 stk 3), hvor det står at en anholdt person indenfor 24 timer efter sin anholdelse skal fremstilles for en [[dommer]]. Her skal dommeren afgøre hvorvidt den anholdte skal løslades eller fortsat skal være frihedsberøvet, det såkaldte [[grundlovsforhør]].
 
Udtrykket har sin oprindelse i engelsk [[lov]] af 1679. En ulovligt frihedsberøvet fri borger kunne anmode en højere kongelig domstol om en såkaldt "writ of habeas corpus" (en habeas corpus skrivelse). Denne indeholdt en kongelig ordre om "habeas corpus subiiciendum", lat.: "før kroppen (personen) for retten", undersforstået at der skal sørges for at vedkommende kommer for en domstol. Baggrunden var en gennemført praksis hvorunder folk blev sat i fængsel hvor de kunne sidde på ubestemt tid, uden at kende anklagen imod sig og uden at blive stillet for en domstol.
 
'''Grundloven'''
 
Princippet er også nedfældet i [[Danmarks Riges Grundlov]] (Kap. VII, § 71 stk 3), hvor det står at en anholdt person indenfor 24 timer efter sin anholdelse skal fremstilles for en dommer. Her skal dommeren afgøre hvorvidt den anholdte skal løslades eller fortsat skal være frihedsberøvet, det såkaldte [[grundlovsforhør]].
 
'''Eksempler'''
 
'''== Eksempler''' ==
En omfattende diskussion af princippet, og dets eventuelle overtrædelse, er diskussionen omkring den amerikanske flådebase [[Guantanamo Bay]] på [[Cuba]] (se artikel).
 
{{wikify}}
 
[[Kategori:Latinske vendinger]]
11.215

redigeringer