Rigsforstander: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
flytter dansk særhed til afsnittet om Danmark
mere fra sv:
Linje 1:
En '''rigsforstander''' er en person, der varetager [[regent|regeringen]] af et land, når [[regentmonark]]en ([[statsoverhoved]]et) er bortrejst eller syg i længere tid, eller [[umyndig]]. Begrebet benyttes især i [[Europa|europæisk sammenhæng]].
 
==Rigsforstandere i Finland==
Titlen rigsforstander kendes fra [[Danmark]] og [[Sverige]].
 
Da [[Finland]] [[1917]] erklærede sig uafhængigt af [[Rusland]] havde landet været et [[storfyrstendømme]] med den russiske [[kejser]] som storfyrste siden [[1809]]. Finland var altså formelt set et [[monarki]], selv om det nu var uden monark. Indtil man havde bestemt sig for hvordan statens førelse skulle arrangeres, fungerede først [[Pehr Evind Svinhufvud]] (1918) og siden [[Carl Gustaf Emil Mannerheim|Gustaf Mannerheim]] (1918-1919) som rigsforstander.
 
==Rigsforstandere på Island==
 
[[1918]] blev [[Island]] et [[kongerige]] i [[personalunion]] med [[Danmark]]; den danske konge var også konge af Island. [[1940]] blev Danmark besat af [[Tyskland]], hvorefter Island blev besat af [[Storbritannien]], hvorved de to lande var effektivt afskåret fra hinanden. Eftersom kongen befandt sig i Danmark, udså man på Island [[Sveinn Björnsson]] til rigsforstander for at udføre kongens opgaver. Da Island [[1944]] besluttede sig for fuld uafhængighed og republik, blev samme Sveinn landets første [[præsident]].
 
==Rigsforstandere i Rusland==
 
Da den russiske kejserfamilie blev henrettet i 1918, blev [[Aleksandr Koltjak]] udnævnt til rigsforstander for det hvide regime under den [[russiske borgerkrig]]. Da de røde vandt borgerkrigen (og undervejs henrettede Koltjak), blev Koltjaks rigsforstanderskab en afslutning på monarkiet.
 
==Rigsforstandere i Sverige==
 
[[Sverige]] har haft rigsforstandere et antal gange i løbet af historien. Senest år [[1809]], da prins Karl fungerede som rigsforstander efter at [[Gustav 4. Adolf af Sverige|Gustaf IV Adolf]] var blevet afsat og indtil han selv blev konge som [[Karl XIII]].
 
Hvis kongeslægten uddør, skal [[Riksdagen]] udpege en midlertidig rigsforstander; om der siden skal findes et nyt kongehus eller om statens styrelse skal ordnes på anden vis, er ikke fastlagt i regeringsformen.
 
==Rigsforstandere i Tyskland==
Hvis kongen/kejseren i det [[tysk-romerske rige]] døde inden en ny konge var blevet valgt, blev Tyskland styret af to fyrster med titlen ''Reichsverweser'', alternativt ''Reichsvikar'' (Rigsvikar). Rigsforstanderne var altid [[kurfyrste]]rne af [[Pfalz]] og [[Sachsen]].
 
Da det i [[1848]] så ud som om Tyskland var på vej til at forenes, udpegede nationalforsamlingen i Frankfurt den liberalt sindede ærkehertug [[Johann af Habsburg]] til rigsforstander. Han nedlagde dog sit embede året efter, da det stod klart at Tysklands forening ikke var nært forestående.
 
Da kejser [[Wilhelm II]] i 1918 var gået i [[eksil]] og dermed i praksis abdiceret, ønskede [[SPD|socialdemokraternes]] leder [[Friedrich Ebert]] at [[Max af Baden]] skulle blive rigsforstander mens spørgsmålet om statsforman blev afgjort. Prins Max takkede imidlertid nej og Tyskland var således uden statschef fremtil Ebert blev valgt til præsident året efter.
 
I forskellige kupplaner mod det nazistiske regime under anden verdenskrig påtænkte man at udnævne [[Ludwig Beck]] til ''Reichsverweser''.
 
==Rigsforstandere i Ungarn==
 
[[Ungarn]] var formelt et monarki [[1919]]-[[1944]] men havde i hele perioden admiral [[Miklós Horthy]] som rigsforstander. Horthy blev afsat [[1944]] og efterfulgt som Ungarns leder af [[Ferenc Szálasi]] (som ikke var rigsforstander), leder for den ungarske fascistorganisation [[Pilekorspartiet]].
 
== Danmarks rigsforstandere ==
 
Rigsforstanderen skal være myndig og arveberettiget til tronen, eller en fuldmyndig person med dansk indfødsret, og høre til den [[Folkekirken|evangliskden evangelisk-lutherske kirke]].
 
Aktuelle rigsforstandere er:
Line 12 ⟶ 41:
*Hendes Kongelige Højhed [[Prinsesse]] [[Prinsesse Benedikte|Benedikte]] til Danmark.
 
Både Prins Joakim og Prinsesse Benedikte har tilføjelsener 'til Danmark' fordi de begge er i [[Arvefølge|arvefølgen]] til tronen.
 
HKH Kronprins Frederik er ikke rigsforstander når HM Dronning MargreteMargrethe er bortrejst, men fungerer som [[regent]] i hendes fravær.
 
Rigsforstander hvervetRigsforstanderhvervet markeres ved at rigsforstander-flagetrigsforstanderflaget hejses på dennes residens.
 
=== Eksterne kilder/henvisninger ===
*[http://147.29.40.90/_GETDOCI_/ACCN/A18710002530-REGL Lov om 'Regeringens førelse i tilfælde af Kongens umyndighed, sygdom eller fraværelse']
*[http://kongehuset.dk/monarkiet/flag/ Kongehusets flag (herunder rigsforstanderens)]
*[http://www.kongehuset.dk Kongehusets hjemmeside]
 
==Se også==
*[[Prinsregent]]
 
 
[[de:Reichsverweser]]