Forskel mellem versioner af "Édouard du Puy"

12 bytes tilføjet ,  for 13 år siden
m
Forskellige sproglige rettelser
m (Omdirigering)
m (Forskellige sproglige rettelser)
 
==Ungsdomsårene==
Så vidt man ved, fødtes Du Puy i [[Corcelles]] i nærheden af [[Neufchâtel]] i [[Schweiz]], men året er usikkert. Det angives til 1767, 1770, 1771, 1773 eller 1775 i de forskellige kilder. Du Puys egentlige familienavn skal have været Meuron, og faderen antages at have været leder af en mine. HanÉdouard blev fra 4-årsalderen opfostret hos en onkel med navnet Du Puy, hvis efternavn Eduardhan senere antog. Denne onkel var [[stadsmusikant]] i [[Geneve]], og sørgededa fordet viste sig at drengen blevvar uddannet som musikertalentfuld, dasørgede detonklen vistehan sigblev atuddannet hansom var talentfuldmusiker. Senere i livet skal Du Puy have antydet, at han var et uægte barn af [http://de.wikipedia.org/wiki/Heinrich_von_Preu%C3%9Fen_%281726%E2%80%931802%29 Heinrich af Preussen], som senere ansatte ham i sit orkester. I [[1786]] blev hanÉdouard sendt til [[Paris]], hvor han blev undervist i klaver af [http://de.wikipedia.org/wiki/Dussek Jan Ladislav Dussek] og i violin af François Chabran,. ogI i 1[[7891789]] blev han koncertmester hos Heinrich af Preussen i [http://de.wikipedia.org/wiki/Rheinsberg Rheinsberg]. På den post afløste han i øvrigt [[J. A. P. Schulz]], der var blevet kaldt til Danmark som kapelmester for [[Det Kongelige Kapel]]. Du Puy blev i Rheinsberg i 4 år samtidig med at han studerede harmonilære i [[Berlin]] hos [http://de.wikipedia.org/wiki/Carl_Friedrich_Christian_Fasch Carl Friedrich Christian Fasch].
 
==Tiden i Stockholm og København==
I [[1793]] drog Du Puy på koncertrejse som violinist både i [[Tyskland]], [[Polen]] og [[Sverige]]. Mens han var deri Stockholm, blev han ansat som violinist i hofkapellet og senere også som operasanger. Kort tid efter, i [[1799]], vakte han den svenske konges mishag ved under en fest i [[Carl Michael Bellman|Bellman]]-Selskabet ''Par Bricole'' at hylde [[Napoleon]] (det var inden denne kronede sig selv til kejser) og synge republikanske viser. Derfor udviste kong [[Gustav 4. Adolf af Sverige|Gustav 4.]] ham af Sverige, og han rejste til København. D. [[29. marts]] [[1800]] gav han en koncert på [[Det Kgl. Teater]], hvor han bl.a. spillede en af sine egne violinkoncerter, men i nogen tid måtte han leve af at undervise i musik. Han blev dog hurtigt udnævnt til [[koncertmester]] i Det Kgl. Kapel og i 1802 også operasanger ved Det kgl. Teater. I den rolle fejrede han store triumfer. Han omtales i samtidige kilder som en smuk mand, og man var ikke forvænt med skolede operasangere i København, så han blev mere og mere populær. En af hans glansroller var partiet som [[Don Juan]] i [[Mozart]]s opera. Samtidig optrådte han andre steder i mange sammenhænge, både som sanger, som violinist og dirigent. Hans kompositioner var populære, specielt syngestykket ''Ungdom og galskab'' og en mængde viser, som indlagdes i forskellige teaterstykker. Ligesom tilfældet havde været i Stockholm, var han også i København en succes i selskabslivet. Fra [[1804]] var han endda en af direktørerne i tidens mest ansete klub, [[Harmonien]].
 
I den egenskab fejrede han store triumfer. Han omtales i samtidige kilder som en smuk mand, og man var ydermere ikke forvænt med skolede operasangere i København, så han blev meget populær. En af hans glansroller var partiet som [[Don Juan]] i [[Mozart]]s opera. Samtidig optrådte han andre steder i mange sammenhænge, både som sanger, som violinist og dirigent. Hans kompositioner var populære, specielt syngestykket ''Ungdom og galskab'' og en mængde viser, som indlagdes i forskellige teaterstykker. Ligesom tilfældet havde været i Stockholm, var han også i København en succes i selskabslivet. Fra [[1804]] var han endda en af direktørerne i tidens mest ansete klub, [[Harmonien]].
Allerede i 1801 havde Du Puy meldt sig til det frivillige [[Livjægerkorps]], og i [[1807]], da engelske tropper belejrede og bombarderede København, viste han sig også at være en udmærket soldat, der hurtigt avancerede til [[løjtnant]]. Imidlertid kunne en officersværdighed ikke forenes med en rolle som skuespiller og operasanger. Derfor måtte han indstille sin scenekarriere. Han fortsatte med at undervise andre sangere og med sit virke som violinist og koncertmester. Men kort tid efter revnede ballonen. Han blev en af hovedpersonerne i en kongelig skandale. Fra sin tid i Rheinsberg havde han en datter med en skuespillerinde, Henriette Montroze. I maj 1803 giftede han sig i København med Anna Louise Frederikke Müller, datter af kobberstikker C. F. Müller. De fik sammen nogle børn, men Du Puy havde ved siden af hende flere elskerinder. Han havde tilsyneladende også en affære med kronprinsesse [[Charlotte Frederikke]], den senere kong [[Frederik 7]].s mor. Resultatet var, at Du Puy blev udvist af Danmark, og prinsessen blev skilt fra sin mand, den senere kong [[Christian 8]]., og sendt i internt eksil i [[Horsens]]. Eduard Du Puys familie forsøgte flere gange at få kong [[Frederik 6]]. til at benåde ham, men fik afslag. Hustruen og børnene blev i Danmark. Kun en søn rejste senere op til faderen.
 
Allerede i 1801 havde Du Puy meldt sig til det frivillige [[Livjægerkorps]], og i [[1807]], da engelske tropper belejrede og bombarderede København, viste han sig også at være en udmærket soldat, der hurtigt avancerede til [[løjtnant]]. Imidlertid kunne en officersværdighed ikke forenes med en rolle som skuespiller og operasanger. Derfor måtte han indstille sin scenekarriere. Han fortsatte med at undervise andre sangere og med sit virke som violinist og koncertmester. Men kort tid efter revnede ballonen. Han blev en af hovedpersonerne i en kongelig skandale. Fra sin tid i Rheinsberg havde han en datter med en skuespillerinde, Henriette Montroze. I maj 1803 giftede han sig i København med Anna Louise Frederikke Müller, datter af kobberstikker C. F. Müller. De fik sammen nogle børn, men Du Puy havde ved siden af hende flere elskerinder. Han havde tilsyneladende også en affære med kronprinsesse [[Charlotte Frederikke]], den senere kong [[Frederik 7]].s mor. Resultatet var, at Du Puy blev udvist af Danmark, og prinsessen blev skilt fra sin mand, den senere kong [[Christian 8]]., og sendt i internt eksil i [[Horsens]]. EduardÉdouard Du Puys familie forsøgte flere gange at få kong [[Frederik 6]]. til at benåde ham, men fik afslag. Hustruen og børnene blev i Danmark., Kunmen en søn rejste senere op til faderen.
Efter sin udvisning fra Danmark rejste Du Puy til Paris, men vendte kort efter tilbage til Stockholm hvor han nu modtoges med åbne arme. Denden tidligere konge var blevet afsat ved et kup. HanÉdouard Du Puy blev [[1812]] genansat ved operaen både som kapelmester og skuespiller/sanger. En af hans glansroller i Stockholm var Figaro i Mozarts [[Figaros bryllup]]. I 1814 var han medstifter af orkestrets pensionskasse. Allerede i 1795 var han blevet medlem af [[http://sv.wikipedia.org/wiki/Kungliga_Musikaliska_Akademien Musikalska Akademien]], og 1814 blev han titulær professor. Ved hans begravelse blev Mozarts Requiem opført for første gang i Sverige.
 
[[August Bournonville]] lavede i [[1871]] balletten [[Livjægerne på Amager]], som handler om Du Puy og hvori noget af hans musik benyttes.
==Mennesket og musikeren==
[[Billede:Edouard Du Puy 1.gif |thumb|200px|Édouard Du Puy som ung]]
På hans grav på Johannes kirkegården i Stockholm rejste Musikalske AkademietAkademien [[1866]] et mindesmærke over ham. At dømme efter samtidens beretninger var han en elskværdig og i mange henseender meget begavet mand, som dog tilsyneladende var lidt for glad for kvinder.
 
Som violinist udmærkede han sig ved en virtuos stil, som dog havde både sikkerhed i intonationen og musikalsk fornemmelse og smag. Som sanger var han en lys [[baryton]], der også kunne gøre sig som [[tenor]] eller [[bas]] og endda kunne udnytte [[falset]]området. Han egnede sig fint til de sangbare og udadvendte roller, hvor han kunne appellere direkte til publikum. Som dirigent omtales han også rosende. Svenska hofkapellet var ubetinget et af Europas bedste orkestre på den tid, og Du Puy nævnes som den bedste af dets kapelmestre.
*Agander och Pagander (skuespil 1818)
*Balder (1819)
*Felicie eller Den romaneska fiickanflickan (komisk opera 1821)
*Björn Jernsida (ufuldendt opera)
*Festen för den gamle generalen (ballet)