En sang for Martin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Hvad handler artiklen om?
m format
Linje 1:
'''''En Sang for Martin''''' (originaltitel: ''En Sång för Martin'') er en [[Sverige|svensk]] film fra [[2001]], instrueret af [[Bille August]] efter den selvbiografiske roman ''[[Bogen om E]]'' af [[Ulla Isaksson]].
{{QA-intro}}
{{wikify}}
 
==Handling==
Martin er komponist. Der er en kvinde med i symfoniorkestret, hun er førsteviolinist, og hedder Barbara Hartman. De får øjenkontakt, og hun følger ham hjem til hans hotel. Han bor nemlig ikke i byen, men øver der bare til den store koncert de skal holde. Han spørger om han må gå med hende hen og købe ind, men hun afslår. De holder koncert, og Hartman, og Martin flirter meget med hinanden, selvom de begge er gift og har voksne børn. Efter koncerten snakkes de ikke rigtig, men finder hinanden ude bagved. Hun ”får det dårligt” og han siger han vil følge hende hjem. De stopper da ved hans hotel, og går indenfor. De kysser og Hartman siger hun elsker ham. Noget senere tager Hartman sine børn med på café hvor hun fortæller sine børn at hende og far skal skilles. Phillip, sønnen bliver meget vred og skrider fra caféen i arrigskab. Filmen springer tydeligvis et stykke, for næste scene er de på bryllupsrejse Hartman og Fischer, som nu begge hedder Fischer. De er i Marokko, hvor de hygger sig meget. Da de kommer hjem er der på et tidspunkt hvor han kommer til at kalde hende Alice. Man kan godt komme til at tænke om han har noget med en anden, men han hævder det bare er en gammel eks. En dag hvor han står og barbere sig glemmer han hvor han er. Det sker lige pludselig, og han kommer ind til Barbara og siger han ikke kan huske soveværelset han står i, men at han godt kan huske hende. De går til lægen, og han siger det skyldes stress. Det er muligvis på grund af den symfoni han er ved at skrive. De skal afholde koncert. Midt under den får Martin hukommelsestab. Han bliver taget af scenen, og den bliver aflyst. Han får konstateret alzheimers. Lægen foreslår at de lever som de altid har gjort, som et normalt liv. De går på restaurant, men Martin kommer til at betale to gange, og det er pinligt får ham, så det ødelægger den gode stemning. Med tiden bliver det kun værre og værre. Han har en symfoni som han skal skrive færdig, det er dog svært for ham når han hele tiden glemmer, at han har skrevet akt 3 en gang før. Og han smider sine noter væk. Barbara kører ud med stykket til deres manager Biederman, for at aflevere stykket til ham, men da hun lige kigger det igennem er det helt rodet, og slet ikke færdigt. Nogle af siderne er helt blanke. Det bliver mere og mere tydeligt at han ikke husker så godt. Biederman og Barbara bliver enige om at han ikke er i stand til at afholde flere koncerter, men de vil lades som om han skal opføre den. De tager på ferie for at slappe af, men Martin er nu alt for ramt af sygdommen. En morgen er han væk og hun løber rundt i byen. Hun finder ham dog på en café uden bukser på. Der er også et andet tidspunkt hvor de er ude og svømme. Lige pludselig glemmer han hvordan man svømmer og begynder at drukne. Barbara tager fat i ham, men han er får tung. De ser ud til de begge er ved at dø, men de bliver dog reddet af livredderne. Da de kommer hjem er de til en koncert. Martin begynder lige pludselig at synge med. Hun tager ham ud derfra, og bliver meget sur. Om natten står han op, og Barbara holder ham tilbage. Han siger ”du bestemmer ikke over mig!” og han går ud og smadrer hendes dyrebare violin. Hun bryder sammen, og slår ham og græder. Han skal stort set bruge hjælp til alt nu. Han har fødselsdag, og de holder den i en restaurant, hvor han skal ud og tisse. Han får at vide hvor der er, men går alligevel bare ud til et bord og begynder at tisse i en plane. Scenen er ufrivillig sjov, da hans står og tisser og de andre gæster kigger noget så mærkeligt. Han bliver sur inde på restauranten, og de tilkalder lægen, som giver ham en sprøjte. Lægen siger han skal indlægges. Og det bliver han mod vilje. Martin er nu helt væk. Hun tager ham med hjem en dag, men han vil tilbage på hospitalet. Han sidder i kørestol, men bliver hurtigt for svag og kommer over i sengen og ligge.
{{spoiler}}
Martin er succesfuld komponist. Der er en kvinde med i symfoniorkestret, hun er førsteviolinist, og hedder Barbara Hartman. De får øjenkontakt, og hun følger ham hjem til hans hotel. Han bor nemlig ikke i byen, men øver der bare til den store koncert de skal holde. Han spørger om han må gå med hende hen og købe ind, men hun afslår. De holder koncert, og Hartman, og Martin flirter meget med hinanden, selvom de begge er gift og har voksne børn. Efter koncerten snakkes de ikke rigtig, men finder hinanden ude bagved. Hun ”får det dårligt” og han siger han vil følge hende hjem. De stopper da ved hans hotel, og går indenfor. De kysser og Hartman siger hun elsker ham. Noget senere tager Hartman sine børn med på café hvor hun fortæller sine børn at hende og far skal skilles. Phillip, sønnen bliver meget vred og skrider fra caféen i arrigskab. Filmen springer tydeligvis et stykke, for næste scene er de på bryllupsrejse Hartman og Fischer, som nu begge hedder Fischer. De er i Marokko, hvor de hygger sig meget. Da de kommer hjem er der på et tidspunkt hvor han kommer til at kalde hende Alice. Man kan godt komme til at tænke om han har noget med en anden, men han hævder det bare er en gammel eks. En dag hvor han står og barbere sig glemmer han hvor han er. Det sker lige pludselig, og han kommer ind til Barbara og siger han ikke kan huske soveværelset han står i, men at han godt kan huske hende. De går til lægen, og han siger det skyldes stress. Det er muligvis på grund af den symfoni han er ved at skrive.
 
Martin er komponist. Der er en kvinde med i symfoniorkestret, hun er førsteviolinist, og hedder Barbara Hartman. De får øjenkontakt, og hun følger ham hjem til hans hotel. Han bor nemlig ikke i byen, men øver der bare til den store koncert de skal holde. Han spørger om han må gå med hende hen og købe ind, men hun afslår. De holder koncert, og Hartman, og Martin flirter meget med hinanden, selvom de begge er gift og har voksne børn. Efter koncerten snakkes de ikke rigtig, men finder hinanden ude bagved. Hun ”får det dårligt” og han siger han vil følge hende hjem. De stopper da ved hans hotel, og går indenfor. De kysser og Hartman siger hun elsker ham. Noget senere tager Hartman sine børn med på café hvor hun fortæller sine børn at hende og far skal skilles. Phillip, sønnen bliver meget vred og skrider fra caféen i arrigskab. Filmen springer tydeligvis et stykke, for næste scene er de på bryllupsrejse Hartman og Fischer, som nu begge hedder Fischer. De er i Marokko, hvor de hygger sig meget. Da de kommer hjem er der på et tidspunkt hvor han kommer til at kalde hende Alice. Man kan godt komme til at tænke om han har noget med en anden, men han hævder det bare er en gammel eks. En dag hvor han står og barbere sig glemmer han hvor han er. Det sker lige pludselig, og han kommer ind til Barbara og siger han ikke kan huske soveværelset han står i, men at han godt kan huske hende. De går til lægen, og han siger det skyldes stress. Det er muligvis på grund af den symfoni han er ved at skrive. De skal afholde koncert. Midt under den får Martin hukommelsestab. Han bliver taget af scenen, og den bliver aflyst. Han får konstateret alzheimers. Lægen foreslår at de lever som de altid har gjort, som et normalt liv. De går på restaurant, men Martin kommer til at betale to gange, og det er pinligt får ham, så det ødelægger den gode stemning. Med tiden bliver det kun værre og værre. Han har en symfoni som han skal skrive færdig, det er dog svært for ham når han hele tiden glemmer, at han har skrevet akt 3 en gang før. Og han smider sine noter væk. Barbara kører ud med stykket til deres manager Biederman, for at aflevere stykket til ham, men da hun lige kigger det igennem er det helt rodet, og slet ikke færdigt. Nogle af siderne er helt blanke. Det bliver mere og mere tydeligt at han ikke husker så godt. Biederman og Barbara bliver enige om at han ikke er i stand til at afholde flere koncerter, men de vil lades som om han skal opføre den. De tager på ferie for at slappe af, men Martin er nu alt for ramt af sygdommen. En morgen er han væk og hun løber rundt i byen. Hun finder ham dog på en café uden bukser på. Der er også et andet tidspunkt hvor de er ude og svømme. Lige pludselig glemmer han hvordan man svømmer og begynder at drukne. Barbara tager fat i ham, men han er får tung. De ser ud til de begge er ved at dø, men de bliver dog reddet af livredderne. Da de kommer hjem er de til en koncert. Martin begynder lige pludselig at synge med. Hun tager ham ud derfra, og bliver meget sur. Om natten står han op, og Barbara holder ham tilbage. Han siger ”du bestemmer ikke over mig!” og han går ud og smadrer hendes dyrebare violin. Hun bryder sammen, og slår ham og græder. Han skal stort set bruge hjælp til alt nu. Han har fødselsdag, og de holder den i en restaurant, hvor han skal ud og tisse. Han får at vide hvor der er, men går alligevel bare ud til et bord og begynder at tisse i en plane. Scenen er ufrivillig sjov, da hans står og tisser og de andre gæster kigger noget så mærkeligt. Han bliver sur inde på restauranten, og de tilkalder lægen, som giver ham en sprøjte. Lægen siger han skal indlægges. Og det bliver han mod vilje. Martin er nu helt væk. Hun tager ham med hjem en dag, men han vil tilbage på hospitalet. Han sidder i kørestol, men bliver hurtigt for svag og kommer over i sengen og ligge.
{{endspoiler}}
 
==Eksterne henvisninger==
* {{imdb titel|id=0257215|titel=En Sang for Martin}}
 
{{filmstub}}
 
[[Kategori:Svenske film]]
[[Kategori:Film fra 2001]]
[[Kategori:Dramafilm]]
[[Kategori:Film instrueret af Bille August]]
 
[[sv:En sång för Martin]]