Troels Troels-Lund: Forskelle mellem versioner

På [[Gehejmearkivet]] beskæftigede Troels-Lund sig hovedsaligt med adelsbreve fra det 16. og 17. århundrede og det var herfra at kilden til hans livsværk udsprang. Dybt præget af det samtidige gennembrud af [[Realismen]] i litteraturen med [[Georg Brandes]] som fortaler, valgte Troels-Lund at blive historisk forfatter med basis i det daglige liv. Oprindeligt skulle værket være en traditionel politisk historisk gennemgang af det 16. århundrede med titlen ''"Danmarks og Norges Historie i Slutningen af det 16de Aarhundrede"''. Og Troels-Lund havde da også udgivet mindre værker med hovedvægt på det 16. århundredes politiske historie (''"Historiske Skitser"'', ''"Mogens Heinesøn"'') men meget snart tog den kulturhistoriske skildring over. Den oprindeligt planlagte tredjedel af værket som det kulturhistoriske skulle have bestået af blev nu det hele værk. Beskrivelsen af næsten alle forhold i dagligdagen under den nordiske [[renæssance]], både i det ydre og det indre blev hovedsagen. Troels-Lund var muligvis inspireret af den tyske historiker [[W. H. Riehl]] der i sit værk ''"Naturgeschichte des deutschen Volkes als Grundlage einer deutschen Socialpolitik"'' ligesom Troels-Lund også indleder med et bind om ''"Land og Folk"'' (''"Land und Leute"''). Men i så fald er det kun den rent idémæssige inspiration. Riehl var langt mere strengt systematisk, mens Troels-Lund i sit værk er mere farverig til tider fabulerende i sit sprog og erstatter systematikken med ofte hjemmelavede teorier. Dette sidste kom Troels-Lund også til at høre for. Faghistorikerne var ikke tilfredse med fagligheden i ''"Dagligliv"'', og anmeldelserne var fulde af påpegede fejl. Manglen på en egentlig historisk uddannelse kunne ses på værket, især de første bind. Til de senere bind i værket kunne Troels-Lund benytte sig af omfattende kildesamlinger som den teologiske kandidat [[Nicolai Jacobsen]] havde samlet i 1860erne-1870erne på sit arbejde som assistent på [[Det Kongelige Bibliotek]] om bl.a bryllup, dåb og fødsel. Dette gjorde at Troels-Lund kunne benytte langt flere eksempler, og dermed have en langt større sikkerhed i opstillingen af teorier. Troels-Lund var samtidig lydhør over for fejlene der blev påpeget i anmeldelserne, og de fleste af de tidligt begåede faktuelle fejl blev også rettet i værkets 2. udgave. Modtagelsen i den ikke faglige læseverden var på den anden side meget positiv. På grund af Troels-Lund's ikke-faglige sprog og yderst underholdende fortællestil kunne alle få noget ud af værket. Førsteudgaverne af værket blev hurtigt udsolgt, og de senere folkeudgaver udkom i op til fjerde udgave, hvert i et oplag på 10,000.

Med denne succes var det ikke usandsynligt at Troels-Lund ville få en stilling som professor i historie på [[Københavns Universitet]]. Men netop i de sidste to ti-år af det 19. århundrede blev den første generation af danske faghistorikere udlært, og disse med [[Kr. Erslev]] i spidsen fik naturligvis forrang ved ansættelser på Universitet. Istedet blev Troels-Lund ansat som lærer i historie ved [[Hærens Officersskole]] på [[Frederiksberg Slot]].