Nævningeting: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
formatteret
Law Lord (diskussion | bidrag)
Oprydning og forbedring + fjernede flere forkerte oplysninger
Linje 1:
Et '''nævningeting''' er en behandlingsform i visse straffesager.
Et '''nævningeting''' er en [[instans]], der kun findes ved [[landsret]]terne. [[Ting]]et består af 12 [[nævning]]e, der udtages efter lodtrækning fra en [[grundliste]], der udarbejdes af et udvalg i hver [[kommune]].
 
Der kun findes nævningeting ved [[landsret]]terne.
Nævningene må ikke tale om sagen med andre end hinanden. Når [[advokat]]erne har fremlagt sagen i retten, belæres retten og herpå skal nævningene tage stilling i skyldsspørgsmålet. Der arbejdes med [[kvalificeret flertal]], hvilket vil sige, at flere end syv nævninge skal sige ja eller nej.
 
== Sammensætning og proces ==
Hvis et nævningeting finder tiltalte ikke-skyldig, afsiges straks en dom om frifindelse. Findes tiltalte derimod skyldig, kan [[dommer]]en følge eller tilsidesætte denne beslutning. Ved sidstnævnte udtages et nyt ting og en ny sag føres. Accepterer retten beslutningen, skal der ske strafudmåling. Her deltager nævningetinget samt tre [[juridisk]]e [[dommer]]e - nævningene har hver én stemme og dommerne har fire. Ved afstemning om strafudmåling gælder almindeligt flertal. Er der stemmelighed, gælder det mildeste resultat for tiltalte.
Et '''nævningeting''' er en [[instans]], der kun findes ved [[landsret]]terne. [[Ting]]et består af 12 [[nævning]]e, der udtages efter lodtrækning fra en [[grundliste]], der udarbejdes af et udvalg i hver [[kommune]].
 
Nævningene må ikke tale om sagen med andre end hinanden. Når [[advokat]]erne har fremlagt sagen i retten, belæres retten og herpå skal nævningene tageaf stillingretsformanden i(den skyldsspørgsmålet.ledende Derjuridiske arbejdes med [[kvalificeret flertal]]dommer), hvilketsom vildermed sige,giver at flere end syvnævningene nævningesin skalopfattelse sigeaf jasagens ellerjuridiske nejsammhæng.
 
Herpå skal nævningene tage stilling til skyldsspørgsmålet.
 
=== Den dobbelte garanti ===
Hvis et nævningeting finder tiltalte ikke-skyldig, afsiges straks en dom om frifindelse.
 
Findes tiltalte derimod skyldig (hvilket kræver mindst 8 stemmer ud af 12), kan de tre [[juridisk]]e [[dommer]]e følge eller tilsidesætte denne beslutning. Såfremt anklagemyndigheden fortsat ønsker tiltalte dømt, skal anklagemyndigheden bringe sagen for et nyt nævningeting – sagen skal altså gå om. Anklagemyndigheden kan dog også vælge at frafalde yderligere retsforfølgning.
 
Den regel, at de juridiske dommere kan tilsidesætte nævningenes skyldigkendelse, kaldes ''den dobbelte garanti'', fordi tiltalte derfor kun kan dømmes, hvis både nævningene og de juridiske dommere er overbeviste om hans skyld.
 
=== Strafudmåling ===
Hvis et nævningeting finder tiltalte ikke-skyldig, afsiges straks en dom om frifindelse. Findes tiltalte derimod skyldig, kan [[dommer]]en følge eller tilsidesætte denne beslutning. Ved sidstnævnte udtages et nyt ting og en ny sag føres. Accepterer retten beslutningen, skal der ske strafudmåling. Her deltager nævningetinget samt tre [[juridisk]]ejuridiske [[dommer]]edommere - nævningene har hver én stemme og dommerne har fire. Ved afstemning om strafudmåling gælder almindeligt flertal. Er der stemmelighed, gælder det mildeste resultat for tiltalte.
 
Ønsker tiltalte at anke, er det kun for strafudmålingen, det kan ske. Skyldsspørgsmålet kan ikke ændres.
 
== Se også ==
* [[Rigsadvokaten]]
* [[Statsadvokat]]
* [[Politidirektør]]
* [[Chefanklager]]
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.domstol.dk/saadangoerdu/straffesager/naevningesager/Pages/default.aspx Nævningesager]
 
{{samfstub}}