Wirtschaftswunder: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: ru:Экономическое чудо |
Sabbe (diskussion | bidrag) m fjerner links fra overskrifter jf. stilmanualen |
||
Linje 4:
== Forudsætninger for Wirtschaftswunder ==
=== Myten om
Det meste af [[Vesttyskland]] lå i ruiner efter [[2. Verdenskrig]]. Byer var udbombede, infrastrukturen fungerede meget dårligt og et stort antal flygtninge fra de tidligere tyske provinser østpå krævede store ressourcer. Betingelserne for et økonomisk mirakel syntes på den baggrund at have været meget elendige. Man betegner også tit den tyske situation umiddelbart efter 2. Verdenskrig som "[[Stunde Null]]" (nulte time), forstået sådan, at alt skulle bygges op fra starten af igen.
Selvom der vitterligt var tale om store ødelæggelser som følge af krigen, så var den tyske industri alligevel ikke helt smadret. Flere steder var industriområder nærmest uberørte og kunne umiddelbart efter krigen fortsætte produktionen. "[[Stunde Null]]"-begrebet klassificeres derfor ofte som en myte.
=== Afsked med
[[Morgenthauplanen]] var en amerikansk plan, der i de første år efter 2. Verdenskrig styrede især den amerikanske besættelsespolitik. Den gik i korte træk ud på, at Tyskland skulle "straffes" for deres forbrydelser i 2. Verdenskrig. Man ville forhindre endnu engang at skulle kæmpe mod den sovende tyske kæmpe ved at fjerne muligheden for tysk økonomisk og industriel fremgang. I disse første år blev tysk industri mange steder afmonteret, tyske patenter blev taget til USA eller England og tyske foretagender blev i mange tilfælde mere eller mindre direkte forhindret i at vokse.▼
▲Morgenthauplanen var en amerikansk plan, der i de første år efter 2. Verdenskrig styrede især den amerikanske besættelsespolitik. Den gik i korte træk ud på, at Tyskland skulle "straffes" for deres forbrydelser i 2. Verdenskrig. Man ville forhindre endnu engang at skulle kæmpe mod den sovende tyske kæmpe ved at fjerne muligheden for tysk økonomisk og industriel fremgang. I disse første år blev tysk industri mange steder afmonteret, tyske patenter blev taget til USA eller England og tyske foretagender blev i mange tilfælde mere eller mindre direkte forhindret i at vokse.
Denne revanchistiske plan blev endegyldigt droppet i løbet af 1947, hvor man indså, at man ikke i længden ville opnå noget med den plan. Især foranlediget af [[Lucius D. Clay]] startede man nu på at hjælpe Vesttyskland med at opbygge en sund og god økonomisk struktur.
Line 19 ⟶ 17:
== Social markedsøkonomi ==
Allerede kort tid efter krigen begyndte man at diskutere, hvordan man skulle bygge den nye vesttyske økonomi op. I Tyskland havde der i modsætning til de mere liberale England og USA altid været tradition for en meget stor statslig indblanding i økonomien. Sågar det ellers højreorienterede, liberale [[CDU]] vedtog i 1947 at gå efter en statsliggørelse af store dele af økonomien, herunder råstofindustrien. Disse halvsocialistiske ideer fandt dog ikke gehør hos den amerikanske general [[Lucius D. Clay]], der som militærguvernør havde det overordnede administrative ansvar for de tyske anliggender. Han mente at den tyske økonomi kun kunne komme i gang med en liberal markedsøkonomisk ordning.
Med valget af [[Ludwig Erhard]] som direktør for den økonomiske forvaltning for besættelseszonerne havde tilhængerne af en fri markedsøkonomi sejret. Den frie markedsøkonomi fik navnet "Social markedsøkonomi" fordi man ville skabe et frit marked uden statslig indgriben, men at staten ville blande sig der hvor mennesket kom i klemme og skulle have hjælp. Staten skulle have til opgave at ændre socialt uacceptable forhold som markedet måtte komme til at skabe.
| |||