Marcus Valerius Martialis: Forskelle mellem versioner

 

Marcus Valerius Martialis blev født omkr. 40 e.Kr. i [[Bilbilis]] (nuværende [[Spanien]]) og død sammesteds ca. 103 e.Kr. Han levede det meste af sit liv i [[Rom]], hvor han havde nær forbindelse med [[Plinius den Yngre]] og [[Lucius Annaeus Seneca|Seneca]]. Kejserne [[Titus Flavius Vespasianus|Titus]] og [[Domitian]] støttede ham, bl.a. ved at tildele ham rang som ''[[equus]]'' ("ridder").

Martial er den eneste romerske digter der kun har skrevet epigrammer (korte, skarpt pointerede [[Satire|satiriske]] digte). Den første samling udkom ca. 80 e.Kr. i forbindelse med indvielsen af [[Colosseum]]. I epigrammerne udleverer han en lang række af de laster og karakterbrist som særligt hørte storbylivet til, ofte med en sproglig drejning, der forekommer nutidens læsere unødigt obskøn. Martials epigrammer viser et Rom der er befolket med arvejægere, snyltegæster, svindlere o.a.

De personnavne der fremgår i epigrammerne, er formentlig opdigtede. Personerne er for det meste jævne mennesker, borgere og deres koner, frigivne slaver o.l., og kun i ganske få tilfælde er det nogle der er kendt ud over den sammenhæng hvori Martial lader dem optræde.

I senere tid har blandt andre [[Ludvig Holberg]] skrevet latinske epigrammer inspireret af Martial.