Førne: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
litteraturhenvisninger i standardiseret form
mNo edit summary
Linje 1:
'''Førne''', det er alt [[organisk]]e stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt. Førne kan altså være blade[[blad (organ)|blad]]e, [[bark]], blomster[[blomst]]er, [[frø]], træstammer[[træstamme]]r, [[papir]], [[dieselolie]], [[fjer]], [[hår]], ekskrementer[[ekskrement]]er osv. Det hele vil med tiden blive nedbrudt, hvis man ser bort fra nogle syntetisk fremstillede produkter som f.eks. [[PVC]], visse bekæmpelsesmidler og den slags.
 
Nedbrydernes[[Nedbryder]]nes fordel ved at leve af førne er den, at førnen indeholder kemisk [[energi]], som kan bruges i alle nedbrydernes livsprocesser. Hvis nedbrydningen foregår i en iltrig[[ilt]]rig atmosfære, så kan den give organismerne[[organisme]]rne maksimalt udbytte af [[energi]] og stof. Hvis der derimod er mangel på ilt, og omsætningen bliver [[anaerob]], så foregår nedbrydningen i stedet som en [[fermentering]], hvad der giver betydeligt mindre energiudbytte. Iltfattige, komprimerede eller oversvømmede jorde får af samme grund en ringe [[biodiversitet]] og en langsom omsætning med ophobning af uomsat førne (se [[højmose]]).
 
Det er meget afgørende for nedbrydningen, hvor højt [[C/N-forhold]]et er. Jo mere [[kulstof]], der er i førnen, jo langsommere vil den blive nedbrudt. Omvendt vil kulstofrig førne give en større mængde [[humus]] som slutprodukt. Det mest træagtige har også det højeste indhold af kulstof (jf. [[brændværdi]]en). Urteagtig førne har et lavere indhold, og [[bælgplante]]r har det laveste C/N-forhold, man finder blandt planterester. Kun når man undersøger dyrisk førne, finder man et endnu lavere indhold af kulstof over for [[kvælstof]].
 
Det er væsentligt at bemærke, at førnen næsten altid består af blandet materiale, og at det mest kvælstofrige (= det mest kulstoffattige) altid vil blive nedbrudt først. Da kulstoffet i sidste ende tabes som CO<sub>2</sub>, vil den forholdsvise mængde af kvælstof efterhånden øges i restproduktet. Til slut er der - efter udvaskning eller optagelse af kvælstof og andre mineralske stoffer - en næsten uomsættelig rest, humus.
 
----
===Se også===
*[[Sten og jordtyper]]
*[[Kompostering]]
*[[Konservering af fødevarer]]
*[[Aerob]]
*[[Regnorm]]
*[[Nedbryder]]
*[[Champignon]]
 
===Litteratur===
*Dieter Heinrich & Manfred Hergt, ''Munksgaards Økologileksikon'' ISBN 87-16-107756
*Ulrich Gisi, ''Bodenökologie'' ISBN 3-13-747201-6