Odo af Aquitanien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
LA2 (diskussion | bidrag) m →Kilder: sätt bindestreck i ISBN |
Sten (diskussion | bidrag) m Samme stavemåde i hele teksten: Akvitanien --> Aquitanien |
||
Linje 1:
'''Odo (den Store) af
Hans ungdom er ukendt ligesom hans familieforhold og afstamning. Man har peget på adskillige hertuger af
Odo kom muligvis på hertugtronen så tidligt som [[679]] eller [[688]], hvad der måske svarer til dødsdatoerne for henholdsvis Lupus og Boggis eller for [[Hubertus]]' opgivelse af magten. Andre datoer er også mulige, men han var tydeligvis ved magten i 700. I [[715]] erklærede han sig uafhængig af frankerriget, mens der var borgerkrig i Gallien. Derimod er det ikke sandsynligt, at han nogensinde tiltog sig kongetitel.
I [[718]] nævnes han som en forbundsfælle til [[Chilperic II|Chilperic II af Neustrien]] og dette riges [[major domus]],, [[Ragenfrid]], som muligvis har tilbudt ham anerkendelse af kongemagten over
Odo blev også nødt til at kæmpe mod [[Ummayyaderne]] og [[frankerne]], som indvaderede hans rige. Den 9. juni 721 tilføjede han muslimerne under [[Anbasa ibn Suhaym Al-Kalbi]] et betydeligt nederlag i [[slaget ved Toulouse]]. Sejren blev fejret med gaver fra paven, og den beviste Odos selvstændige stilling. For yderligere at sikre sine grænser bortgiftede han sin datter (med navnet Lampegia?) til [[Uthman ibn Naissa]], som blev kaldt "Munuza" af frankerne, og som var vicestatholder i det område, der senere blev til Katalonien. Freden skulle dog ikke vare ved, for allerede efter nogle få år blev han angrebet af Karl Martell, der besejrede ham i [[slaget ved Garonne]]. I mellemtiden var hans muslimske allierede blev uvenner med ummayyade-herskerne, som selv tog kontrol med regionen. Odo måtte kæmpe for Karl, som besejrede muslimerne i [[slaget ved Poitiers]] i [[732]].
I [[735]] abdicerede hertug Odo og blev efterfulgt af sin søn, [[Hunald af Aquitanien|Hunald]]. Han havde også en anden søn, [[Ato af
{{Arvefølge|'''Odo, Hertug af [[
==Kilder==
|