Odo af Aquitanien: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Kilder: sätt bindestreck i ISBN
m Samme stavemåde i hele teksten: Akvitanien --> Aquitanien
Linje 1:
'''Odo (den Store) af AkvitanienAquitanien''' (i nogle kilder ''Eudes'' eller ''Eudo'') (død efter [[735]]) var [[hertug]] af [[AkvitanienAquitanien]] og kom til magten omkring eller lidt før år [[700]]. Hans hertugdømme omfattede den sydvestlige del af [[Gallien]], dvs. fra [[Loire]] til [[Pyrenæerne]], og hovedstaden lå i [[Toulouse]]. Han blev ved magten, indtil han [[abdikation|abdicerede]] i [[735]].
 
Hans ungdom er ukendt ligesom hans familieforhold og afstamning. Man har peget på adskillige hertuger af AkvitanienAquitanien som Odos far: Bl.a. [[Boggis af Aquitanien]] (Bertrand af AkvitanienAquitanien), som tidlige historikere tilskrev en afstamning fra den [[merovingerne|merovingiske]] [[Charibert II]] (baseret på det forfalskede [[Charte d'Alaon]]), men også hertug [[Lupus 1. af AkvitanienAquitanien]], som overhovedet ikke var merovinger. Odo kaldes også for bror til [[Hubertus]].
 
Odo kom muligvis på hertugtronen så tidligt som [[679]] eller [[688]], hvad der måske svarer til dødsdatoerne for henholdsvis Lupus og Boggis eller for [[Hubertus]]' opgivelse af magten. Andre datoer er også mulige, men han var tydeligvis ved magten i 700. I [[715]] erklærede han sig uafhængig af frankerriget, mens der var borgerkrig i Gallien. Derimod er det ikke sandsynligt, at han nogensinde tiltog sig kongetitel.
 
I [[718]] nævnes han som en forbundsfælle til [[Chilperic II|Chilperic II af Neustrien]] og dette riges [[major domus]],, [[Ragenfrid]], som muligvis har tilbudt ham anerkendelse af kongemagten over AkvitanienAquitanien. De kæmpede sammen mod den [[Austrasien|austrasiske]] major domus, [[Karl Martell]]. Efter Chilperics nederlag ved [[Soissons]] i [[719]], sluttede han sandsynligvis fred med Karl ved at overdrage ham Neustriens konge og rigets skatte.
 
Odo blev også nødt til at kæmpe mod [[Ummayyaderne]] og [[frankerne]], som indvaderede hans rige. Den 9. juni 721 tilføjede han muslimerne under [[Anbasa ibn Suhaym Al-Kalbi]] et betydeligt nederlag i [[slaget ved Toulouse]]. Sejren blev fejret med gaver fra paven, og den beviste Odos selvstændige stilling. For yderligere at sikre sine grænser bortgiftede han sin datter (med navnet Lampegia?) til [[Uthman ibn Naissa]], som blev kaldt "Munuza" af frankerne, og som var vicestatholder i det område, der senere blev til Katalonien. Freden skulle dog ikke vare ved, for allerede efter nogle få år blev han angrebet af Karl Martell, der besejrede ham i [[slaget ved Garonne]]. I mellemtiden var hans muslimske allierede blev uvenner med ummayyade-herskerne, som selv tog kontrol med regionen. Odo måtte kæmpe for Karl, som besejrede muslimerne i [[slaget ved Poitiers]] i [[732]].
 
I [[735]] abdicerede hertug Odo og blev efterfulgt af sin søn, [[Hunald af Aquitanien|Hunald]]. Han havde også en anden søn, [[Ato af AkvitanienAquitanien|Ato]], der senere efterfulgte den første. Odo døde noget efter, måske så sent som i [[740]] og sandsynligvis i kloster.
 
{{Arvefølge|'''Odo, Hertug af [[AkvitanienAquitanien]] ca. 700 - 735'''|[[Lupus af AkvitanienAquitanien]]|[[Hunald af Aquitanien]]}}
 
==Kilder==