Udpumpning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Medic (diskussion | bidrag) m Tilføjer links + lidt tekst |
Medic (diskussion | bidrag) Tilføjer procedure |
||
Linje 8:
==Udpumpning på hospitalet==
Det er ikke ualmindeligt at aspirere mavens indhold for indlagte patienter. Den primære årsag hertil er, hvis der er mistanke om et blødende [[mavesår]], hvor en blødning vil være tydelig at se i det aspirerede maveindhold. Tillige kan svært [[kvalme|forkvalmede]] patienter og patienter med andre mave- eller [[tarm]]-problemer have gavn af en tom mavesæk.
==Procedure==
En udpumpning foregår ved, at en [[sonde]], der er en tynd [[plastik]]slange, lægges ned i mavesækken, typisk via [[næse]]n; herigennem kan maveindholdet suges op med et [[sug]]eaggregat.
Inden sonden lægges påføres sonden en smule [[lokalbedøvelse|lokalbedøvende]] [[gel]]; dette har dels til formål at bedøve de øvre [[luftveje]], så sondeanlæggelsen er så lidt [[ubehag]]elig som mulig, dels at smøre de øvre luftveje, så sonden glider lettere. Tillige gives patienten, hvis denne kan samarbejde til det, en mundfuld [[vand]] at holde i munden. Sonden føres ind gennem det ene næsebor, indtil den ligger bagerst i [[svælg]]et. Når patienten synker den mundfuld vand, han har holdt i munden åbnes [[spiserør]]et, og sonden kan føres resten af vejen ned til mavesækken. Det, at patienten synker vand undervejs, forhindrer således, at sonden lægger sig i [[lunge]]rne i stedet for i maven.
De fleste synes at sondeanlæggelse er en ubehagelig, men ikke [[smerte]]fuld procedure. Den er som regel overstået på få minutter. Det, der oftest generer, er når sondespidsen passerer ned gennem svælget, idet den kan komme til at stimulere [[brækrefleks]]en i større eller mindre grad.
{{lægestub}}
*[[Aspiration]]
| |||