Benedikts Regel: Forskelle mellem versioner

Benedikts Regel tilskrives den [[italien]]ske [[abbed]] [[Benedikt af Nurcia]] selv af [[Pave Gregor den Store]] i hans ''[[Dialoger]]'' fra [[594]], reelt en [[hagiografi]]sk beskrivelse. Men Benedikts navn optræder ikke i teksten udoverud over i titlen, der omtaler ham som [[helgen|Sancti]], dvs. efter udbredelsen af hans helgenstatus af Gregor den Store. Skt. Gallen manuskriptet er (af)skrevet af en skriver, bestilt af abbed [[Heito]] i [[Reichenauklosteret]] (tyder på reelt brug).

Benedikts Regel er hovedsageligt opbygget omkring diverse indarbejdede citater i teksten fra [[Det gamle Testamente]] ([[Salmerne]], [[Ordsprogenes Bog]]) og [[Det nye Testamente]] ([[Evangelie))rne, [[Apostlenes Gerninger]] og særligt [[Paulus]] breve).

Struktur: [[Prolog]] + 73 kapitler. Efter omtalelseomtale af [[kloster]]ets ledelse (1-3, se også 21-34) omtales det åndelige fundament (4-7) og liturgien (8-20) – der derved får førsteplads. Først derefter følger diverse regler for fællesskabet, forvaltning, måltider, arbejde m.m. [[Disciplin]]ære foranstaltninger behandles i 23-30 + 43-46. Reglerne for optagelse i klosteret (58-65) har stået sidst i den første recension af Benedikts Regel. Mange regler foregribes tidligt og de hårde/strenge straffe defineres ikke (der arbejdes med hhv. opdragende og rensende straffe).

Benedikts Regel indskriver det monastiske liv i en [[soteriologi]]sk og [[eskatologi]]sk ramme (særligt prologen og kap. 73) bestemt af lydighed overforover for Reglen men i endnu højere grad overforover for abbeden (ifølge Lawrence 1989, s.29 ''a paternal autocracy''). Ved at lægge vægten på abbedens rolle som mellemled mellem de strenge regler og det menneskelige mulige, er Benedikts Regel mere åben og realistisk angående menneskelige fejltrin (f.eks. 40,6-7 om vin, eller 43,4 om natte[[bøn]], 49,1-2 om [[faste]]) end andre samtidige munkeregler. Benedikts Regels mådehold/mildhed begrundes med at det forhindrer at de svage ikke flygter bort.

Benedikts Regel nævner ikke [[cølibat]]kravet (det ligger i monachos-begrebet), [[tonsur]] eller særlige kendetegn (udover [[kutte]]n og tavsheden - muligvis pga. modtagergruppen, internt tidligt dokument i den monastiske tradition). Reglen foreskriver ikke disciplinære straffe for [[sex|seksuelle]] afvigelser eller forhold til kvinder (se dog forbud mod [[fredskys]] uden bøn 53,5).

At seksuelle afvigelser har forekommet og er blevet straffet bevidner breve fra bl.a. [[Peter den Ærværdige]], [[Peter Damiani]] m.fl. Abbederne blev oftest ikke valgt af klosteret selv, som foreskrevet i Benedikts Regel, men af den [[biskop]] klosteret var underlagt (jf. Benedikts Regel kap. 64-65). Først med [[Cluny]]s opnåelse af Paven som overhoved opnås en form for autoritet. Reformforsøgene og striden mellem Peter den Ærværdige og [[Bernard af [[Clairvaux]] bevidner at munkene reelt ikke udførte manuelt arbejde, hvilket [[cistercienser]]ne (fra [[1098]]) ville genindføre (Det [[kanon]]iske retsgrundlag for klosterlivet nedfædlesblev nedfældet omkring [[1140]] af juristen [[Gratian (jurist)|Gratian]] i ''[[Decretum]]'', [[Causae]] 14-20).