Moody Blues: Forskelle mellem versioner

Under [[pladeselskab|pladeselskabet]] [[Decca]] fik gruppen et [[hit|kæmpe-hit]] med singlen ''Go Now'' ([[1964]]), der nåede hitlisterne på henholdsvis nummer 1 i England og 10 i [[U.S.A]]. Gruppen spillede på dette tidspunkt [[blues]]-baseret musik. Efter en række mindre succesfulde singler forlod Warwick, Laine og Clarke gruppen. I deres sted kom [[John Lodge]] og [[Justin Hayward]] og man besluttede sig for at skifte spor og lave en symfonisk rockmusik, baseret på [[mellotron]] og [[fløjte]] (spillet af henholdsvis Pinder og Thomas).

Gruppen skiftede til [[Deram Records]] (der faktisk hørte under ''Decca'') og indspillede her et [[koncept-albumkonceptalbum]], der handlede om en almindelig dag, i en blanding af rock, pop og symfonisk musik med ledsagemusik af [[London Festival Orchestra]]. Pladen'' Days of Future Passed'' ([[1967]]), der var noget af en satsning for både gruppe og pladeselskab, blev en kæmpesucces med og spyede to hits, ''Forever Afternoon'', der bedre kendes som ''Tuesday Afternoon'', og den nu klassiske ''[[Nights in White Satin]]'', som senere, i [[1972]], blev nummer 1 i U.S.A.

Med denne succes fulgte en række plader, der cementerede gruppens succes. Særlig kendt blev i sin tid ''[[A Question of Balance]]'' (1970), der nåede tredjepladsen og førstepladsen i henholdsvis den amerikanske og britiske hitliste, og hvor sangene ''Question'' og ''Melancholy Man'' var meget spillede populære.

Ved indspilningen af deres syvende plade, ''[[Seventh Sojourn]]'' – der ramte nummer 1 både i USA og England - var gruppen imidlertid slidt op og medlemmerne gik hver til sit. Opslidningen skyldtes ikke mindst, at gruppen nu fungerede som et multimillion-firma med eget pladeselskab, ''TresholdThreshold Records'', som de skabte i [[1969]].