Versionen fra 16. nov. 2003, 00:09 redigér Peo (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 3.384 edits Kortfattet artikel til at "starte på"		Versionen fra 9. mar. 2004, 02:20 redigér fjern redigering Peo (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 3.384 edits Lidt flere detaljer, som blev "til overs" i en kommende artikel om det fri fald... Gå til næste forskel →
Linje 1: Legemer der bevæger sig lokalt i et tyngdefelt "oplever" [[gravitation]]en som en nogenlunde konstant "tiltrækningskraft": Personer der går på landjorden oplever omtrent samme tyngde som passagerer i et rutefly i 10 [[kilometer]]s højde.<br> [[~~Gallilei~~Galileo Galilei]] påviste eksperimentelt, at alle [[frit fald]]ende legemer under denne betingelse udviser den samme, konstante acceleration, og denne konstante acceleration kaldes for '''tyngdeacceleration''', eller mere præcist: den <em>lokale</em> tyngdeacceleration.<br> Hans samtid mente, at i og med at [[tyngdekraft]]en er større på "tunge" legemer (med stor masse) end på lette (med mindre masse), burde tunge legemer falde hurtigere end lette - noget der tilsyneladende lod sig "demonstrere" ved at lade f.eks. en sten og en fjer falde side om side.<br> Ved hjælp af [[Isaac Newton]]s mekaniske love ser man, at tyngde<em>kraften</em> ganske rigtigt er proportional med legemets masse, men de forskellige tyngdekræfter der påvirker legemer med forskellige masser, skal tilsvarende accelerere forskellige masser. Slutresultatet er at alle frit faldende legemer i samme lokale tyngdefelt, tunge som lette, falder med en fælles, konstant acceleration.<br>

Tyngdeacceleration: Forskelle mellem versioner