Belejringen af Vicksburg: Forskelle mellem versioner

1.154 bytes tilføjet ,  for 14 år siden
m
Billeder tilføjet
m (Billeder tilføjet)
{{Militær konflikt
|konflikt =Vicksburg kampagnen
|delaf=[[den amerikanske borgerkrig|Den amerikanske Borgerkrig]]
|billede=[[Image:Siege of Vicksburg by Kurz & Allison.jpg|260px]]
|titel=Belejringen af Vicksburg af Kurz og Allison
|dato=[[30. april]]-[[4. juli]] [[1863]]
|sted= Vicksburg, [[Mississippi]]
|casus=Delstaternes ret til at tillade slaveri
|territorie=
|resultat=Sejr for [[Unionen]]
|part1=[[Amerikas Forenede Stater]]
|fører1 =[[Ulysses S. Grant]]
|styrke1=Army of The Tennessee
|tab1=
|part2=[[Amerikas Konfødererede Stater]]
|fører2 =[[John C. Pemberton]]
|styrke2=Army of Mississippi (44.699)<ref name="eicher222"/>
|tab2=
|noter=
}}
Belejringen af [[Vicksburg]] var kulminationen på '''Vicksburg kampagnen''' i [[Amerikanske borgerkrig|den amerikanske borgerkrig]]. Med en række dygtige manøvrer lykkedes det [[Generalmajor]] [[Ulysses S. Grant]] og hans ’’Army of the Tennessee’’ at overskride [[Mississippi-floden]] syd for Vicksburg, gentagne gang at slå styrker fra sydstaterne, indtage hovedstaden [[Jackson]] i delstaten [[Mississippi]] og ødelægge jernbanen og de fabrikker som havde betydning for krigsindsatsen, indeslutte sydstatshæren under [[Generalløjtnant]] [[John C. Pemberton]] i fæstningen Vicksburg, belejre den og fremtvinge dens overgivelse – alt sammen i løbet af lidt over 2 måneder.
 
 
==Baggrund==
[[Image:Vicksburg h76557k.jpg|thumb|left|200px|Flåden passerer Vicksburg 16. april 1863]]
Igennem vinteren 1862-63 havde [[Unionen|Unionshæren]] på alle måder prøvet på at trænge frem til Vicksburg fra nord, men området ved Mississippi- floden var fyldt med sumpe, og selv om hæren til sidst prøvede at grave sig igennem endte alle forsøg forgæves.
 
Om natten den [[16. april]] [[1863]] var der intet månelys da 7 [[kanonbåd]]e og 3 transportskibe fra flåden listede sig ned ad floden langs dens vestlige bred forbi fæstningen Vicksburg, på flodens østlige bred. Den 22. april fulgte yderligere 6 transportskibe, hvoraf de 5 nåede igennem.
Den [[28. april]] nåede det meste af Grants hær frem til Hard Times. Resten af hæren skulle vildlede fjenden, så den var alle andre steder end der hvor hæren overskred Mississippi. Det lykkedes over al forventning. Da Grant overskred floden ved ’’Bruinsburg’’ to dage senere var Sydstatshæren spredt for alle vinde.
 
==Kampagnen==
[[Image:Grant's March through Louisiana and crossing.jpg|thumb|400px|Vicksburg kampagnen]]
Normalt er det afgørende for en hær, at have forbindelseslinierne bagud i orden, men på dette tidspunkt kappede Grant forbindelserne og mens den rykkede mod nordøst, måtte den klare sig med de forsyninger, den havde med sig.
 
Efter at have fejet en lille fjendtlig styrke til side ved ’’Port Gibson’’ den [[1. maj]] fortsatte hæren sin fremrykning mod Jackson. Den [[12. maj]] kom det til slag ved byen ’’Raymond’’ hvor en sydstatsbrigade, som havde marcheret hårdt og længe, blev slået tilbage med alvorlige tab. Dette blotlagde jernbaneforbindelsen til Vicksburg, som blev afbrudt, hvilket afskar Vicksburg fra forsyninger.
 
[[Image:Jacksonsiege1863.jpg|thumb|300px|Slaget ved Jackson]]
Den [[14. maj]] kom det igen til slag, denne gang ved Jackson. Sydstatshæren traks sig tilbage og evakuerede byen, som derefter blev delvist afbrændt.
 
Herefter vendte Grant sin hær mod vest, og to dage senere stødte han sammen med styrkerne fra Vicksburg ved ’’Champion[[Champion Hill’’Hill]]. Det blev et blodigt slag. En overgang så det ud til at Grant kunne afskære sydstatshæren fra tilbagetog, men hans korpskommandør ’’McClernand’’[[John A. McClernand]] angreb efter Grants mening ikke tilstrækkelig energisk, og sydstatshæren undslap mod vest til ’’Big Black River’’.
 
Her mødtes hærene igen dagen efter ved broerne over Big Black River. Sydstatshæren blev igen kastet tilbage, men nåede dog at brænde broerne over floden, så den kunne nå i sikkerhed i Vicksburg.
 
Over halvdelen af Pembertons hær var gået tabt i de to foregående slag, men alle i Vicksburg forventede, at General [[Joseph E. Johnston]], som havde overkommandoen over resten af sydstatshæren i Mississippi, ville undsætte byen. Det skete aldrig. Den [[18. maj]] skrev Johnson til Pemberton om at opgive byen og redde hæren, hvilket Pemberton afslog.
 
Grant var i hælene på sydstatshæren og Vicksburg blev hurtigt omsluttet. For Grant og hans korpskommandør [[William Tecumseh Sherman]] var det særdeles vigtigt at få kontrollen over højdedragene ved ’’Haine’s Bluff’’ lige nord for byen. Det var det område, som de – og Sherman især - forgæves havde forsøgt at nå hele vinteren, og med kontrol over det, kunne Unionens dampskibe sejle ind i ’’Yazoo-floden’’[[Yazoo floden]] og losse tropper og forsyninger til hæren lige udenfor byen.
 
På 20 dage, siden overgangen ved Bruinsburg havde Grants hær marcheret 330 km, påført fjenden et tab på 7.200 og selv lidt tab på 4.300, vundet 5 slag og havde ikke mistet hverken en kanon eller en fane. Det er nok nogle af årsagerne til at Grants Vicksburg kampagne siden da har været et lærebogseksempel i krigsførelse.
 
==Belejring==
[[Image:Belagerung von Vicksburg.jpg|Thumb|right|300px|Situationen ved starten og ved slutningen af belejringen ]]
Grant ønskede sig en hurtig afslutning og gik efter en hurtig rekognoscering straks i gang med at forberede et angreb. Det kom dagen efter. Den [[19. maj]] angreb Shermans korps, men blev slået tilbage. Tro mod sin natur planlagde Grant et nyt angreb, men denne gang mere omhyggeligt. Efter et forberedende artilleribombardement angreb hele hæren den [[22. maj]]. Angrebet blev dog igen slået tilbage og kostede Unionen et tab på 4.000 mand.
 
Herefter indstillede Unionshæren sig på en længerevarende belejring, gravede skyttegrave og gik i gang med at beskyde fæstningen.
 
I et forsøg på at overskære Grants forsyningslinie angreb Sydstatshæren ved ''Milliken’s Bend'' længere oppe ad Mississippi floden, men selv om de fortrinsvis stødte på utrænede sorte tropper med gammeldags våben, lykkedes det alligevel disse med støtte fra kanonbåde at slå angrebet tilbage, om end med store tab. Unionshæren mistede 652 mand mod sydstatshærens 185. Efter dette slag havde forsvarerne i Vicksburg ikke længere noget håb om undsætning.
 
Igennem hele juni gravede unionshæren sig stadig nærmere på forsvarerne linier. Det var særdeles farligt at stikke hovedet op over kanten af skyttegraven, for der var mange snigskytter. Soldaterne væddede ligefrem om hvor mange huller der ville komme i en hat, som blev holdt op over kanten i et bestemt tidsrum.
Den stadige beskydning fik byens borgere til at grave underjordiske huler og flytte deres bohave herned, hvor det var nogenlunde i sikkerhed.
 
Ved vejen mod Jackson var der bygget en stor [[skanse]]. Unionstropper gravede ned under denne skanse, og bragte et ton krudt til eksplosion den [[25. juni]]. Det efterfølgende angreb blev imidlertid bremset af forsvarerne.
 
==Overgivelse==
[[Image:Grant and Pemberton - Harper's Pictorial History.jpg|Thumb|right|250px|Grant og Pemberton drøfter overgivelse]]
General Jackson mente, at hans styrke var for lille til at angribe Grant's store hær – og selv om den blev stadig større, voksede Grants endnu hurtigere. Da Jackson samtidig manglede forsyninger, skrev han til sine overordnede, at han betragtede det som håbløst at redde Vicksburg. Regeringen i [[Richmond]] så anderledes på sagen, og beordrede ham til at angribe. Den [[1. juli]] begyndte hans hær forsigtigt at nærme sig Unionshæren og den [[3. juli]] var han næsten klar til at angribe, men den [[4. juli]] forblev Unionens kanoner underligt tavse.
 
Den 3. juli sendte Pemberton en note til Grant, som – ligesom ved [[slaget ved Fort Donelson|Fort Donelson]] – i første omgang krævede betingelsesløs kapitulation. Grant overvejede imidlertid sagen endnu en gang, og da han ikke ønskede at skulle føde på 30.000 fanger, tilbød han Pemberton amnesti for alle, idet han regnede med at de var så afkræftede, at de aldrig ville komme til at slås igen.
14.955

redigeringer