Versionen fra 13. sep. 2007, 19:39 redigér EPO (diskussion \| bidrag) 50.952 edits m Gendannelse til seneste version ved Broadbeer, fjerner ændringer fra 80.161.120.152 (bidrag) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. nov. 2007, 13:25 redigér fjern redigering Kemp (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.692 edits m Småret Gå til næste forskel →
Linje 7: Omkring 1881 begyndte man at kalde regeringens tilhængere for '''Højre'''. Højre var en sammensmeltning af [[Nationale Godsejere]], [[De Nationalliberale]] og [[Mellempartiet]]. I [[1881]] stiftedes ''Højres Arbejder- og Vælgerforening i Kjøbenhavn''. Den [[28. december]] [[1882]] udsendte Højres [[Rigsdag]]sgruppe et opråb, hvori man opfordrede meningsfæller over hele landet til at ''organisere sig i foreninger, der ved indbyrdes sammenslutning, kan udvikle sig til en hele landet omfattende Højreforening''. Højres landsorganisation blev stiftet i [[1883]]. Linje 14: Venstre krævede, at der blev dannet en [[parlamentarisme\|parlamentarisk]] regering i overensstemmelse med Folketingets flertal. Venstremanden [[Viggo Hørup]] udtrykte det med ordene: ''Ingen over og ingen ved siden af Folketinget''. Over for dette hævdede Højre, at Folketinget og Landstinget var ligestillede, og at ~~Kongen~~kongen stod over Rigsdagen. Under forfatningskampen forsøgte ~~Venstreflertallet~~venstreflertallet i Folketinget at tvinge regeringen væk ved at lamme arbejdet med lovgivningen. Regeringens modtræk var at sende Rigsdagen hjem og derefter udgive ''provisoriske'' (foreløbige) love udenom de folkevalgte. ==Københavns befæstning== Linje 23: Derimod ønskede Venstre, at hele landet skulle forsvares. [[Københavns befæstning]] blev derfor stoppet i Folketinget. Regeringen befæstede alligevel hovedstaden. Dette sket ved hjælp af provisoriske love. En stor del af befolkningen støttede ''~~Forsvarssagen~~forsvarssagen''. Der blev samlet mange underskrifter ind til fordel for Københavns befæstning, og sagen blev støttet med en symbolsk ''frivillig forsvarsbeskatning''. ==Provisoriske love== Linje 55: Juleaften [[1913]] dør Estrup, og Højre mister dermed sit flertal i Landstinget. Grundloven af [[1866]] synger på sit sidste vers. Udbruddet af [[Første Verdenskrig]] i [[1914]] bringer partierne tættere på hinanden. På trods af modvilje fra Højres ~~landstinggruppe~~landstingsgruppe optager folketingsgruppen forhandlinger med den [[Radikale Venstre\|radikale]] konseilspræsident [[Carl Theodor Zahle\|Zahle]] om en demokratisering af grundloven. Dette fører til Grundloven af 5. juni 1915. Senere i 1915 bliver ''Det Konservative Folkeparti'' dannet ved sammenslutning af Højre, De Frikonservative og en fløj af det tidligere Moderate Venstre ([[Moderate Liberale]]).

Højre (1881): Forskelle mellem versioner