Højre (1881): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kemp (diskussion | bidrag) m Småret |
Sakkura (diskussion | bidrag) smårettelser |
||
Linje 1:
{{harflertydig3|partiet Højre fra 1881|Højre}}
'''Højre'''
==Starten==
Linje 7:
Omkring 1881 begyndte man at kalde regeringens tilhængere for '''Højre'''. Højre var en sammensmeltning af [[Nationale Godsejere]], [[De Nationalliberale]] og [[Mellempartiet]].
I [[1881]] stiftedes ''Højres Arbejder- og Vælgerforening i Kjøbenhavn''. Den [[28. december]] [[1882]] udsendte Højres [[Rigsdag]]sgruppe et opråb, hvori man opfordrede meningsfæller over hele landet til at ''organisere sig i foreninger, der ved indbyrdes sammenslutning kan udvikle sig til en hele landet omfattende
Højres landsorganisation blev stiftet i [[1883]].
Linje 21:
Højre ønskede, at det meste af militæret skulle placeres i København. Byen skulle befæstes, så hæren - i tilfælde af et tysk angreb - kunne holde stand i hovedstaden, indtil der kom hjælp fra udlandet.
Derimod ønskede Venstre, at hele landet skulle forsvares. [[Københavns befæstning]] blev derfor stoppet i Folketinget. Regeringen befæstede dog alligevel hovedstaden. Dette
En stor del af befolkningen støttede ''forsvarssagen''. Der blev samlet mange underskrifter ind til fordel for Københavns befæstning, og sagen blev støttet med en symbolsk ''frivillig forsvarsbeskatning''.
Linje 45:
Efter [[1890]] kommer den moderate del af Højre på talefod med det [[Moderate Venstre]]. Dette fører til et forlig i [[1894]], der baner vejen for Estrups afgang samme år. Højre danner dog regeringer frem til [[1901]].
Efter 1894 er stemningen i partiet mat, da man ikke længere har ''Den gode sag'' (Estrups politik) at samles om. Fra 1895 er [[Venstrereformpartiet]] det
Højre går tilbage i Folketinget. Omkring år [[1900]] bryder [[De Frikonservative]] ud, og partiets flertal i Landstinget
==Systemskiftet i 1901==
Linje 57:
På trods af modvilje fra Højres landstingsgruppe optager folketingsgruppen forhandlinger med den [[Radikale Venstre|radikale]] konseilspræsident [[Carl Theodor Zahle|Zahle]] om en demokratisering af grundloven. Dette fører til Grundloven af 5. juni 1915.
Senere i 1915 bliver ''Det Konservative Folkeparti'' dannet ved
==Andre højrepartier==
Fra [[1848]] til [[1866]] havde Danmark et parti, der også hed [[Højre (1848)|Højre]].
Der findes også højrepartier i andre lande. I Norge hedder partiet [[Høyre]]. I Sverige hedder det [[Moderaterna|Moderata samlingspartiet]]; dette parti har tidligere brugt ''höger'' som en del af sit navn, og partiet er uofficielt blevet kaldt for ''Högern''.
Den folkelige utilfredshed med Estrups udemokratiske politik i [[1800-tallet]] har ført til, at ingen af de partier, der har opstillet til Folketinget siden 1915, har kaldt sig ''Højre''. Derimod er ''højre'' indgået i navnet på flere små politiske grupper udenfor Folketinget.
I 1973 opstillede ''Det nye Højre'' på fælleslister med [[Fremskridtspartiet]], [[De Uafhængige]] og ''Centerpartiet''. Dette gav hverken valg til Det nye Højres kandidater eller til Centerpartiets kandidater. ''Det Liberale Højre'' (et udbryderparti fra Fremskridtspartiet) var repræsenteret i Folketinget af Inge Refshauge fra 20. september til 6. november 2000. I 1998 var Inge Refshauge blevet valgt til Folketinget for [[Dansk Folkeparti]] i [[Sønderjyllands Amtskreds]].
| |||