Blå mandag: Forskelle mellem versioner

'''Blå mandag''' er navnet på andendagen forefter [[konfirmation ]]en. Blå [[mandag]] er ikke en obligatorisk [[fridag]] for konfirmander[[konfirmand]]er, men mange skoler[[skole]]r holder den gamle [[tradition]] i hævd.

Begrebet "blå mandag" er efter alt at dømme overtaget fra [[tysk (sprog) |tysk]], ''Blauer Montag'', hvor det er en del af håndværkerlaugets[[håndværker]]laugets traditioner. Nogle mener, at begrebet er opstået i forbindelse med farvesvendenesfarversvendenes arbejde, da disse kunne tage mandagen fri, når de brugte planten [[vajd]] til at farve tøjet blåt med - brugtes planten til at farve tøjet om søndagen, så skulle stoffet hænge til tørre hele mandagen, hvorfor farvesvendene kunne holde fri. På tysk anvendes blå mandag derfor som betegnelse for en [[pjækkedag]].

Udtrykket blev senere anvendt om konfirmandernes fridag efter konfirmationen; hvorledes overgangen fra de tyske håndværkstraditioner til konfirmationen foregik er uklart, men måske fordi konfirmanderne var "ude i det blå" på dagen, eller måske en overførsel fra det tyske ''blau sein'', at være blå, der betyder at være [[fuld]].

Begrebet stammer fra [[katolicisme|katolske]] egne og blev tidligere kun anvendt om [[fastelavnsmandag]], der var den eneste hverdag om året, hvor håndværkerne havde fri, ellers arbejdede man 6 dage om ugen. På denne dag blev der rigtig festet. Dagen efter blev kirkernes[[kirke]]rnes [[alter|altre]] og billeder dækket til med et blåviolet klæde, så ikke kun kroppen skulle faste i fastetiden, men også øjnene, de måtte ikke have noget pænt at se på.