Blødersagen: Forskelle mellem versioner

2.288 bytes tilføjet ,  for 14 år siden
tilføjelser
(tilføjelser)
{{uencyklopædisk}}
== Blødersagens forløb: ==
 
'''Blødersagen''' er betegnelse for en tragisk sag fra [[1980'erne]], hvor 90 [[blødere]]e (med sygdommen [[hæmofili]]) blev smittet med [[HIV]]-virus som følge af at de livsnødvendige [[blodpræparat]]er de var afhængige af, blev fremstillet af HIV-inficeret blod. Bløderne havde undervejs forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere [[screening|screenet]] blod, der var fri for HIV-virus. Bløderne søgte at anlægge en sag ved de danske domstole for at klarlægge ansvaret, men sagen nåede at blive udsat hele 30 gange i perioden fra [[1978]] indtil den tog sin begyndelse i [[Østre Landsret]] i [[1984]].
• '''september 1985''' – Trafikofre får blodtransfusion fra HIV-inficeret bloddonor, og inficeres dermed med HIV/ADIS. Trafikofrene dør dog af kvæstelserne efter ulykken. Medierne tager sagen op og skaber panik i det danske land.
 
Sagens konsekvenser kunne blive meget omfattende, såfremt de involverede [[medicinalindustri|medicinalfirmaer]], [[Sundhedsstyrelsen]] og [[Sundhedsministeren]] blev dømt ansvarlige. Ud fra sagens umiddelbare kendsgerninger var det vanskeligt at fastlægge et ansvar. Den nødvendig viden var ikke bevisligt til stede så smitten bevisligt kunne have været undgået. Men samtidig forekom visse handlinger hos myndighederne at udtrykke en vist omfang af administrativ forsømmelighed, hvilket ikke mindst pressen borede meget i undervejs. [[Retssag]]ens endelige udfald blev, at de involverede myndigheder og medicinalfabrikker blev frikendt for stort set alle anklager, men der faldt dog en del påtaler sted i forbindelse med domsafgørelserne, ligesom enkelte anklager ikke kunne totalt afvises.
• Terkel Andersen, formand for Danmarks Bløderforening, griber chancen og bringer blødernes sag på mediernes dagsorden.
 
Bløderne fik tilkendt en [[erstatning]] som kompensation for den smitte, de havde været udsat for, uden at nogen i den anledning har kunnet drages endegyldigt til ansvar.
• Indenrigsminister Britta Schall Holberg efterkommer, kort efter mediernes håndtering af sagen, blødernes krav om screening og varmebehandling af blodpræparater.
 
== Blødersagens tidsmæssige forløb: ==
• '''01.10.1985''': Skæringsdato for indførelsen af varmebehandling af blod.
 
* '''septemberSeptember 1985''' – Trafikofre får [[blodtransfusion]] fra HIV-inficeret bloddonor, og inficeres dermed med HIV/ADISAIDS. Trafikofrene dør dog af kvæstelserne efter ulykken. Medierne tager sagen op og skaber panik i det danske land.
• '''01.01.1986''': Skæringsdato for indførelsen af Screening af alt blod
 
* Terkel Andersen, formand for [[Danmarks Bløderforening]], griber chancen og bringer blødernes sag på mediernes dagsorden.
• '''Oktober 1987''': [[Månedsbladet Press]] bringer en kritisk artikel hvori de angriber indenrigsministeren for at handle for sent.
 
* Indenrigsminister [[Britta Schall Holberg]] efterkommer, kort efter mediernes håndtering af sagen, blødernes krav om screening og varmebehandling af blodpræparater.
• '''December 1987''': En bløder er blevet HIV-smittet efter den skæringsdato der er for hvornår man skulle varmebehandle og screene blodet.
 
* '''01.10.1985''': Skæringsdato for indførelsen af varmebehandling af blod.
• Det kommer frem at Sundhedsstyrelsen har vedtaget en overgangsordning på et halvt år, for at producenterne kan omstille sig til de nye krav.
 
* '''01.01.1986''': Skæringsdato for indførelsen af Screeningscreening af alt blod
• Statsminister Poul Schlütter iværksætter en dommerundersøgelse for at få klarlagt om overgangsordningen var lovlig. Samme dag anlægger Danmarks Bløderforening erstatningssag mod Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Novo Nordisk.
 
* '''Oktober 1987''': [[Månedsbladet Press]] bringer en kritisk artikel hvori de angriber indenrigsministeren for at handle for sent.
• Samtidig eksploderer pressedækningen af sagen.
 
* '''December 1987''': En bløder er blevet HIV-smittet efter den skæringsdato der er for hvornår man skulle varmebehandle og screene blodet.
• '''Januar 1988-Oktober 1991''' – Stilstand.
 
* Det kommer frem at Sundhedsstyrelsen har vedtaget en overgangsordning på et halvt år, for at producenterne kan omstille sig til de nye krav.
• '''Oktober 1991''': DR-dokumentaren ”Den menneskelige faktor” vises første gang. Udsendelsen har et klart politisk sigte, og fordrejer bevidst fakta for at stille blødernes sag bedre. Journalisterne bag programmet bliver senere dømt for injurier i en anden sag.
 
* Statsminister [[Poul SchlütterSchlüter]] iværksætter en dommerundersøgelse for at få klarlagt om overgangsordningen var lovlig. Samme dag anlægger Danmarks Bløderforening erstatningssag mod Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og [[Novo Nordisk]].
• '''Efteråret 1992''': Danmarks Bløderforening politianmelder indenrigsministeren for kvaksalveri(grundløst), og kræver større godtgørelse end den de allerede har fået.
 
* Samtidig eksploderer pressedækningen af sagen.
• '''1995:''' Journaliststanden indser at blødernes sag ikke står stærkt.
 
* '''Januar 1988-Oktober 1991''' – Stilstand.
• '''3.10.1996:''' Højesteret fælder dom til fordel for myndigheder der dermed ikke har handlet ulovligt. Dette er den sidste juridiske instans efter sagen har været til behandling ved Østre landsret og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
 
* '''Oktober 1991''': DR-dokumentaren ”Den menneskelige faktor” vises første gang. Udsendelsen harkritiseres etfor klartat have et politisk sigte, og fordrejerkritiseres for bevidst at fordreje fakta for at stille blødernes sag bedre. Journalisterne bag programmet bliver senere dømt for injurier i en anden sag.
 
* '''Efteråret 1992''': Danmarks Bløderforening politianmelder indenrigsministeren for kvaksalveri(grundløst), og kræver større godtgørelse end den de allerede har fået. De får ikke rettens opbakning.
 
* '''1995:''' Journaliststanden indser at blødernes sag ikke står stærkt.
 
* '''3.10.1996:''' Højesteret fælder dom til fordel for myndighedermyndighederne, der dermed ikke - retligt bevisligt - har handlet ulovligt. Dette er den sidste juridiske instans efter sagen tidligere har været til behandling ved Østre landsret og [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]].
 
== Blødersagens eftermæle ==
 
Blødersagen er siden blevet et klassisk eksempel på hvordan medierne i en ensidig enkeltsagsfokusering har været i stand til at presse et helt Folketing, regering og statsminister til at revurderer sine beslutninger.
Blødersagen er siden blevet et klassisk eksempel på hvordan medierne i en kritisk og måske for ensidig fokusering har været i stand til at presse et helt Folketing, regering og statsminister til at revurderer deres beslutninger. Samtidig var det også et lige så klassisk eksempel på en sag, som myndighederne og medicinalindustrien meget dårligt kunne tåle at tabe, ligesom der også var et vist grad af retsligt skøn, der tilgodeså myndigheder, m.m. Udfaldet kunne således have været noget anderledes, såfremt den forsømmelighed, som retten trods alt påpegede, var blevet pådømt anderledes.
 
== Konsekvenser af bløder-sagen ==
 
* FolketingetEt enigt Folketing tilkender bløderne den største økonomiske godtgørelse, der i danskDanmark historieer givet til en patientgruppe, og oprettede samtidig en [[Blødererstatningsfond]] på 20 mio. kr.
 
[[Kategori:HIV/AIDS]]
[[Kategori:Sygdomme]]
[[Kategori:Sundhed]]
 
[[en:Contaminated haemophilia blood products]]
19.755

redigeringer