Karbid: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Billede indsat
Linje 1:
{{Sammenskrives|Carbid}}
[[Billede:Carbid.jpg|thumb|310px|Calciumkarbid ("karbid").]]
'''Karbider''' er en kemiske forbindelser mellem på den ene side [[kulstof]] og på den anden side et [[metal]], [[bor]] eller [[silicium]]. Calciumkarbid (CaC<sub><small>2</small></sub>) fremstilles ved sammensmeltning af brændt kalk og koks ved 2200&deg; i en elektrisk lysbueovn. Calciumkarbid, i daglig tale "karbid", er udgangspunkt for fremstilling af bl.a. [[kalkkvælstof]], et vigtigt [[kunstgødning]]smiddel, samt fabrikation af [[acetylen]], der er udgangspunkt for fremstilling af adskillige [[plast]]materialer. Mange karbider besidder stor hårdhed og styrke, f.eks. [[titan]]-, [[molybdæn]]- og [[wolfram]]karbider, der udgør en vigtig bestanddel af mange hårdmetaltyper, bl.a. anvendt til skærende værktøjer.
Et '''carbid''' er en [[kemisk forbindelse]] mellem [[kulstof]] (carbon) og et andet [[grundstof]], hvor forbindelsen i fast form ''ikke'' danner [[molekylgitter]]. Stoffer som CH<sub>4</sub>, CO<sub>2</sub>, CS<sub>2</sub> og CCl<sub>4</sub> henregnes derfor ''ikke'' til carbiderne. Carbiderne kan være opbygget enten i iongitre og atomgitre eller metalgitre (se [[molekylgitter|molekylgitre]]).
 
Til emnet karbid hører selvfølgelig også den gode gamle '''karbidlygte''', en særlig lygtekonstruktion, hvori calciumkarbid og vand bringes til at reagere under dannelse af acetylen, som antændes og lyser med et kraftigt hvidt lys. Opfindelsen har for nogle år tilbage bl.a. været brugt på cykler, hvor man en mørk aften nogle gange har været nødt til at stoppe og tisse i lygten, for at få karbiden til at udvikle mere acetylen, og man atter har kunnet finde sin vej hjem.
Af [[salt]]agtige carbider kan nævnes [[calciumcarbid]], CaC<sub>2</sub>. Dette og andre [[acetylid]]er indeholder C<sub>2</sub><sup>2-</sub>, der er en stærk [[base (kemi)|base]], og disse salte giver da også C<sub>2</sub>H<sub>2</sub> ved [[kemisk reaktion|reaktion]] med så svag en [[syre]] som H<sub>2</sub>O ([[vand]] er en [[amfolyt]], hvilket betyder at det både kan have syre- og baseegenskaber). Der kendes også carbider, der med H<sub>2</sub>O giver CH<sub>4</sub>, f.eks. [[aluminiumcarbid]], Al<sub>4</sub>C<sub>3</sub>, der også er opbygget af [[ion]]er.
 
Desuden bruges karbid i dag bl.a. også til bekæmpningelse af muldvarpe, da de sjovt nok ikke kan tåle acetylen.
De carbider, der er opbygget i [[atomgitter|atomgitre]] eller [[metalgitter|metalgitre]], hører nærmest hjemme i den [[uorganisk kemi|uorganiske kemi]]. Det er meget hårde stoffer, og en del af disse carbider er kemisk meget inaktive. Disse carbiders formler svarer ikke altid til det udfra det traditionelle [[valens]]begreb forventelige, f.eks. har ''[[cementit]]'' - det [[jerncarbid]], der kan forekomme i carbonholdigt [[stål]] - formlen Fe<sub>3</sub>C.
 
[[Kategori:Calciumforbindelser]]
Carbider fremstilles ofte ved kraftig opvarmning af en blanding af det tilsvarende [[oxid]] og [[koks]].
[[Kategori:Kulstofforbindelser]]
 
===Se også===
 
*[[Calciumcarbid]]
*[[Siliciumcarbid]]
 
[[Kategori:Kemiske forbindelser]]
 
[[de:Carbid]]
[[en:Carbide]]
[[es:Carburo]]
[[eo:Karbido]]
[[es:Carburo]]
[[fi:Karbidi]]
[[fr:Carbure]]
[[id:Karbida]]
[[he:קרביד]]
[[lv:Karbīdi]]
[[hu:Karbid]]
[[idnl:KarbidaCarbide]]
[[ja:カーバイド]]
[[lv:Karbīdi]]
[[nl:Calciumcarbide]]
[[no:Karbid]]
[[pl:KarbidWęgliki]]
[[pt:Carbeto]]
[[ru:Карбиды]]
[[sl:Karbid]]
[[fi:Karbidi]]
[[vi:Cacbua]]