'''''Slavernes kyst''''' fra [[1967]] er første bind i en romantrilogi om den danske [[slavehandel]], af forfatteren [[Thorkild Hansen]]. [[Trilogi]]en gjorde, at han i 1971 fik [[Nordisk Råd]]sRåds [[litteraturpris]] (de to andre er ''[[Slavernes skibe]]'' fra 1968 og ''[[Slavernes øer]]'' fra 1970). ''Slavernes kyst'' omhandler danskernes køb af over 100.000 afrikanere på kysten i [[Guinea]] (nuværende [[Ghana]]) fra ca. [[1673]] til 1825 og videresalg af dem som slaver til de danske sukkerplantager på [[De dansk-vestindiske øer]]. Slaverne var et vigtigt led i en indbringende [[trekantshandel]]: man fragtede flintebøsser og brændevin fra [[Danmark]] til Guinea, hvor disse varer blev byttet til slaver. (Man manipulerede med negerstammerne og skabte et "behov" for våben, så de bedre kunne beskytte sig mod nabostammen, som man også forsynede med våben. Det lykkedes i en grad, så det var høvdinge og andre indfødte, der selv skaffede og solgte de sorte slaver!) Slaverne blev sejlet til De vestindiske øer, hvor de blev solgt til ejerne af de danske [[sukkerplantage]]r. Prisen blev afregnet i det kostbare sukker, som blev sejlet til [[København]] og solgt kontant, hvorefter skibene atter blev lastet med flere flintebøsser, ammunition og brændevin med slavekysten som destination. Selve slavetransporten og det opslidende arbejde i de danske sukkerplantager er skildret i ovennævnte to andre bind i trilogien.
Thorkild Hansen går tæt på både slaverne, slavehandlerne og modstanderne af slavehandlen og skriver så man næsten selv er tilstede ved de levende skildringer af menneskeskæbner, natur og omgivelser. Der hører mange grumme detaljer med for at skildre disse 150 års tragiske historie, men det er samtidig beretningen om modstanden mod slavehandlen, dens endelige ophør og pionerarbejdet forbundet hermed.
