Forskel mellem versioner af "Michel Foucault"

51 bytes tilføjet ,  for 13 år siden
m
→‎Foucaults forståelse af diskurs: jeg har forsøgt at finde de nævnte kilder uden held.
(→‎Indflydende personer på Foucaults værker: omformuleret til "inspirationskilder")
m (→‎Foucaults forståelse af diskurs: jeg har forsøgt at finde de nævnte kilder uden held.)
 
''(...) The term discourse can be defined as the group of statements that belong to a single system
of formation (...)'' (Foucault 2005:12){{Kilde mangler}}.
 
Jørgensen og Phillips fortolker diskurs som:
 
''Vi vil kalde en gruppe af ytringer for diskurs i det omfang, de udgår fra den samme diskursive
formation. (...Diskursen) består af et begrænset antal ytringer, som man kan definere mulighedsbetingelserne for''. (Jørgensen and Phillips 1999:22){{Kilde mangler}}.
 
Foucault ser altså grundlæggende diskurser som serier af udsagn afgrænset af et samtalerum, eksempelvis medicinverdenen eller på et universitet. Diskursens emne er ikke givet på forhånd og bliver ikke fastlagt af eksterne faktorer, men derimod af de udsagn der bliver fremført i samtalerummet. Foucault retter dermed sin opmærksomhed mod udsagnet i sin analyse af diskurser og disses mulighedsrum. Mere præcist angivet er Foucault interesseret i at afdække reglerne for,
hvilke udsagn der bliver accepteret som meningsfulde og sande i en given historisk periode.
 
Med sandhed mener Foucault en diskursiv [[konstruktion]], hvor et vidensregime udpeger, hvad der sandt og falsk{{Kilde mangler}}. I teorien har vi uendelig mange muligheder for at skabe udsagn, men der er mange udsagn, som ingen vil kunne finde på at ytre, idet de ville blive opfattet som falske eller meningsløse. Det vil med andre ord sige, at diskursen, og de historiske regler der gennemsyrer den, sætter grænserne for, hvilke udsagn der er mulige at ytre, samt hvilke der er meningsgivende.
 
Vi kan nu sammenkæde de tre hovedtematikker, magt, viden og subjektivitet, der alle har præget Foucaults forfatterskab. Disse [[tematik]]ker er alle tilstede i en given diskurs, og i kraft af deres normgivende og regulerende karakter former de indirekte diskursen i de udsagn, der bliver fremført af aktørerne inden for diskursens rammer. Sagt på en anden måde ville det ikke være meningsfuldt at
1.955

redigeringer