Borger: Forskelle mellem versioner

 

Som borger betragtedes vistnok fra først af den, der havde hus og grund i byen, men efter udviklingen af [[Stand (samfundsgruppe)|stænderadskillelsen]] lagde man ved siden heraf tillige vægt på, at vedkommend drev borgerlig næring (dvs. [[handel]] eller [[håndværk]]), således at de borgerlige rettigheder i hvert fald mange steder ikke indrømmedes de grundejere, med hvilke dette ikke var tilfældet. For tilflyttedes vedkommende krævedes der tidligt en formelig med edsaflæggelse forbundet optagelse i borgersamfundet, hvilket kaldtes at erhverve "[[borgerskab]]" og var en betingelse for udøvelse af de ovennævnte rettigheder, navnlig retten til at drive borgerlig næring.

 

Den senere lovgivning opløste efterhånden det gamle borgerbegreb, idet den knyttede de enkelte rettigheder og pligter til hver sine betingelser. Kommunal valgret, der endnu ind i [[1800-tallet]] var afhængig af borgerskab, som dog siden [[1837]] også grundejere kunne erhverve, blev gjort uafhængigt af dette med lov af [[31. marts]] [[1860]], og betydningen med hensyn til beskatningen eller, bortset fra enkelte tilfælde, med hensyn til pligten til at overtage [[borgerligt ombud|borgerlige ombud]] forsvandt også.