Ignatius' breve: Forskelle mellem versioner

'''Ignatius' breve''' er en samling af syv brevbreve, som [[Antiokia]]s anden [[biskop]] [[Ignatius af Antiokia]] (30-107) sender til en række [[menighed]]er i [[Romerriget]]. Skrifterne er den første kristne samling af kristne breve udenfor [[Det Nye Testamente]], og blev til på en rejse, som Ignatius blev ført af på vej til sit [[martyrium]] i [[Rom]]. Under rejsen mødte han udsendinge fra adskillige [[menighed]]er, og netop fem af de breve er skrevet til de menigheder, han mødteblev kendt med. Derudover skrev han også et noget andet brev til Rom, den by han var på vej imod og et til Polykarp, bispekollegaen i [[Smyrna]].

De syv breve er, som nævnt, skrevet på Ignatius' rejse som dødsdømt fange på vej til Rom i årene før 107. Under rejsen opholdt han sig i en periode i [[Smyrna]], hvor han skriver et brev til menigheden Rom. I Smyrna får han tillige besøg fraaf udsendinge affra menighederne i [[Efesus]], [[Magnesia]] og [[Tralles]] og lærer derigennem disse menigheder at kende. Senere kommer han til Efesus, hvor han igen får besøg, denne gang af biskopperne fra disse tre menigheder, og han giver dem hver et brev med hjem til deres menigheder. I Troas skriver han så også breve til menighederne i [[Filadelfia]], Smyrna og et brev til [[Polykarp]] - biskoppen i Smyrna. Brevene er sandsynligvis blevet samlet kort efter affattelsen, da den selvsamme biskopPolykarp skriver i [[Polykarps brev til filipperne]]:

Ignatius skriver først og fremmest om martyriet. Der foregik voldsomme forfølgelser af de kristne i [[kejser]] [[Trajan]]s regeringstid (98-107),og Ignatius selv var på vej til at blive kastet for de vilde dyr i Rom, hvor han dødeifølge i 107. Hantraditionen var ifølge traditionen, den første der led [[martyrdød]]enmartyrdøden i [[Kolosseum]], og. derforDerfor er det naturligt at hans breve særligt skildrer hans forhold til martyriet. Her tegnes et billede af martyriet som en kroning og den sikreste vej til Gud., Tilog han beder romerne, etom citatikke derat ogsåbede skriverfor han udfrielse. Han skriver:

Han siger også at de (romerne) ikke må forhindre martyriet. På den måde giver brevene et billede af den tidlige kirkes forherligelse af martyriet, som de kristne gav en særstilling.

Samtidigt understreger han også kræftigtkraftigt Jesu guddommelig: