Togkontrolsystem: Forskelle mellem versioner

Et '''Togkontrolsystemtogkontrolsystem''' er et system til at kontrollere et togs hastighed og bringe dendet til standsning, inden der sker uheld eller ulykker.

Er det det mest almindeligealmindeligt forekommereforekommende. Overførelsen af information sker mekanisk, elektrisk eller via induktion.

Det kan være et simpelsimpelt system med en [[mekanisk]] påvirkning. Det bruges stadig enkelte stedetsteder. Bl.a. i den [[berlin]]ske [[S-bane]], hvor en arm udløser en ventil i toget, hvis toget passerer stop.

En lignede system, hvor overførelsen ske med [[elektricitet]] fx. [[Le Cordodile]], som bruges i [[Frankrig]], [[Belgien]] og [[Luxemborg]]. Her overførelseoverføres signalets stilling fra en kontakt i sporet via en børste til toget. Hvis [[lokomotivføreren]] ikke reagerereagerer inden for en kort tid, bremses toget automatisk, så toget er standset inden farepunktet.

Det tyske [[Punktförmige Zugbeeinflussung|Indusi / PZB]] er et system, som var i brug før anden verdenskrig. System har 3 baliser: Den første er ca. 1000 m før signalet og afgiver en frekvens på 1000 Hz, hvis signalet viser stop. Den anden er 250 m og afgiver en frekvens på 500 Hz ved stop. Den sidste balise er ved signalet og afgiver 2000 Hz ved stop. De første udgaver af Indusi tjekkede med ure som kontrolleretkontrollerede, at toget vil kunne komme ned i fart, hvis signalet stadig viste stop og vil være stoppet inden farepunktet. Efter nogle ulykker, hvor toget var startet igen, inden signalet var skiftet fra stop, varog toget kommet op for en for høj hastighed ved signalet, således at togetdet ikke kunne stoppes inden farepunktet, blev der udviklet et forbedret system baseret på [[mikroprocessor]]er. Det forbedret system PZB - Punktförmige Zugbeeinflussung - udregner en bremsekurve hen til det forventetforventede farepunkt, så togtoget ikke kan passere signalet med for høj hastighed.

I de mere avancerede systemer, som det danske [[ATC]]-system, er der enén eller flere baliser, som sender telegrammer til computeren i toget. Til toget sendes oplysninger som fx:

I sammensamme kategori af togkontrolsystemer er det svenske ATC-system og det franske [[KVB]].

[[Automatic Train Control|ATC]] bruges på de hovedstrækninger med højstehøjeste tilladte hastighed på 180 km/t, og der er lavet 2 varianter til ATC: [[ATC-togstop]] til regionalbaner op til 120 km/t og [[Automatic Train Protection|ATP]] til mindre baner med maxmaksimal hastighed på 75 km/t.

=== LinieformetLinjeformet togkontrolsystemer ===

Til de linieformedelinjeformede togkontrolsystemer hører [[S-bane]]ns [[HastighedsKontrol og Togstop|HKT]] - HastighedsKontrol og Togstop, som bruges på det meste af [[S-tog]]s nettetsnettet. Her sendes 2 frekvenser samtidig fra det faste anlæg via linielederlinjeleder imellem skinnerne, der giver en hastighedskode. D.v.s. at det er hastigheden som overvåges. DetDen aktuelle maksimale hastighed vises isom [[førerrumssignal]] i toget.

Andre systemsystemer, fx. dendet hollandske [[ATB]] og italienske BACC, bruger skinnerne i stedet for en linielederlinjeleder, men efter de samme principper som HKT. Ligeledes blev de første [[TGV]]-strækninger blev udstyret med [[TVM|TVM 300]], blevhvor kun hastigheden blev kontrolleret. KørselVed kørsel hen imod standsning nedtrappes den tilladte hastighed. Dog er sikkerheden og kapacitetkapaciteten begrænset af bremseegenskaberne - koder fra spor/linielederlinjeleder er faste uanset materieltype. Specielt på S-togsnettet er tolerancertolerancerne så optimeretoptimerede, at andre materieltyper ikke med fordel ikke kan bruge informationer fra HKT-systemet. Med [[TVM|TVM 430]] er der forbedringer, således at mikset trafik kan håndterehåndteres ved, at der overføres flere informationer. HvilketDette bruges i [[Kanaltunnelen]], hvor der en blanding af højhastighedstog, godstog og biltog.

Det tyske [[Linienzugbeeinflussung|LZB]] bygger på det princip, at toget hele tiden kommunikerekommunikerer med en kontrolcentral. CentrallenCentralen holder styr på, hvor togene er, så hastigheden, som er tilladt, kan tilpasses strækningen og trafikken. Tog giver besked til kontrolcentrallenkontrolcentralen om aktuel hastighed og position. MenMed de oplysninger kan togene kørerkøre meget tæt på hinanden, således at det er muligmuligt for det bagliggende tog, at det kan standse lige bagvedbag det foranliggende tog. Systemet bruges på højhastighedsstrækninger. Men systemet bruges også på metro og S-togstrækninger.

[[Metro_(København)#Togsystemet|Metroen i København]] har enet særligsærligt system, som er udviklet til Metrosystemermetrosystemer.

[[ETCS]] - European Train Control Systemsystemet er et fælleseuropæisk togkontrolsystem, der er udviklet i fællesskab af de europæiske jernbaner og den europæiske jernbaneindustri. ETCS skal på et senere tidspunkt afløse de nationale systemer.