Erik Pontoppidan den ældre: Forskelle mellem versioner

I sine første bispeår havde Pontoppidan en hel del bryderier af sektereren [[Anders Kempe]], som [[1674]] blev landsforvist; senere synes alt at være gaaet rolig i de få år, han kom til at virke som biskop. Han var en flittig visitator, der kom selv til de fjerneste egne af sit udstrakte stift, til hvilket i den tid også [[samer|Nordlandene]] hørte. Han bar omsorg for finnernes åndelige vel og oversatte til deres brug [[Luthers lille Katekismus]]; oversættelsen lå færdig ved hans død og skal have været det første forsøg på at benytte [[Samisk (sprog)|samisk]] som skriftsprog. Undervisningen, både i Throndhjems lærde skole og omkring på landet, stræbte han af al kraft at fremme, og på sine visitatser undlod han sjælden at medbringe bøger, billeder, æbler og lignende småting som belønninger for flittige børn. Af stiftets præster, som han i alle henseender gerne ville være til hjælp, var han meget afholdt, og efterretningen om hans død modtoges overalt med stor beklagelse; endnu flere menneskealdre efter hans død havde man rundt om i stiftet bevaret ham i kærligt minde.