Færøernes folkekirke: Forskelle mellem versioner

▲Efter Færøernes kristianisering i [[999]] gennem [[Sigmundur Brestisson]] og etableringen af den katolske Kirke [[1035]]. [[1100]] blev det færøske bispedømme med sæde i [[Kirkjubøur]] indrettet. Først tilhørte det bispedømmet Bremen], og fra [[1104]] til [[Lund]], og efter 1152 til [[Nidaros]] ([[Trondheim]]). En af de mest kendte biskopper i den færøske historie var biskop Erland, der år 1300 byggede [[Magnuskatedralen]] i [[Kirkjubøur]], der også i nutiden er et af Færøernes betydeligste fortidsminder. Katedralen blev sandsynligvis aldrig færdigbygget, og i stedet for tjente St. Olav kirken i samme [[bygd]] som biskopsæde.

▲[[Reformation]]en [[1538]] betød ikke kun enden for det katolske bispedømme, men også indførelsen af [[dansk]] som amts og kirkesprog. Samtidig blev den katolske kirkes jordbesiddelser (ca. 40 % af hele den opdyrkede jord). Den såkaldte [[Kongsjord]] tilhører i dag det færøske hjemmestyre som pagter jorden ud til landmændene. Fra 1539 til 1557 eksisterede det færøske evangeliske-lutherske bispedømme, men kom derefter under bispeedømmet Bergen i[[ Norge]]. 1709 kom provstiet under bispedømmet [[Sjælland]]. I Perioden fra 1720 til 1775 hørte det under bispedømmet [[Island]], og derefter igen til Sjælland indtil 1990.

▲1939 blev det færøske kirkesprog indført og den færøske teolog [[Kristian Osvald Viderø]] færdiggjorde 1961, arbejdet med at oversætte bibelen til færøsk som præsten Jakob Dahl havde udført fra 1921 til 1937.