Wikipedia

Blødersagen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
Stroh (diskussion | bidrag)
124 edits
Rettelse af faktuelle oplysninger. Tidsmæssige forløb udbygget for bedre overblik.
Linje 1:
'''Blødersagen''' er betegnelse for en tragisk sag fra [[1980'erne]], hvor 90 [[blødere]] (med sygdommen [[hæmofili]]) blev smittet med [[HIV]]-virus som følge af at de livsnødvendige [[blodpræparat]]er de var afhængige af, blev fremstillet af HIV-inficeret blod. Bløderne havde undervejs forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere [[screening|screenet]]og varmebehandlet blod, der var fri for HIV-virus, men der fandtes på dette tidspunkt ikke tilstrækkeligt sikre metoder til at eliminere evt. HIV-virus fra donorblod.
 
Bløderne søgte at anlægge en sag ved de danske domstole for at klarlægge ansvaret, men sagen nåede at blive udsat hele 30 gange i perioden fra [[1978]] indtil den tog sin begyndelse i [[Østre Landsret]] i [[1984]].
 
Sagens konsekvenser kunne blive meget omfattende, såfremt de involverede [[medicinalindustri|medicinalfirmaer]], [[Sundhedsstyrelsen]] og [[Sundhedsministeren]] blev dømt ansvarlige. Ud fra sagens umiddelbare kendsgerninger var det vanskeligt at fastlægge et ansvar. DenDet var vanskelig at bevise, at den nødvendig viden var ikke bevisligt til stede så smitten bevisligt kunne have været undgået. Men samtidigSamtidig forekom visse handlinger hos myndighederne at udtrykke enet vistvæsentlig omfang af administrativ forsømmelighed, hvilket ikke mindst [[massemedier|pressen]] borede meget i undervejs. [[Retssag]]ens endelige udfald blev, at de involverede myndigheder og medicinalfabrikker blev frikendt for stort set alle anklager, men der faldt dog en del påtaler sted i forbindelse med domsafgørelserne, ligesom enkelte anklager ikke kunne totalt afvises.
 
Bløderne fik tilkendt en [[erstatning]]godtgørelse fra den danske stat, som kompensation for den smitte, de havde været udsat for,. udenLigeledes atgav nogen i den anledning har kunnet drages[[folketinget]] endegyldigten tilofficiel ansvarbeklagelse.
 
== Blødersagens tidsmæssige forløb: ==
Linje 14:
* '''Juli 1984''': Læge Mads Melby fastslår i en artikel i det medicinske tidsskrift ''The Lancet'', at blødere har høj risiko for smitte.
* '''Juli 1984''': Af 22 blødere fra Jylland er de 13 smittet med HIV-virus.
 
* '''Oktober 1984''': De amerikanske sundhedsmyndigheder tilråder alle faktorpræparater varmebehandlet.
 
* '''December 1984''': Hæmofili-læger ansøger sundhedsstyrelsen om at måtte anvende varmebehandlede faktorprodukter fra udlandet. På dette tidspunkt udgør udenlandske faktorprodukter ca. 2/3 af det danske forbrug.
 
* '''Marts 1985''': Danmarks Bløderforening henvender sig til indenrigsminister Britta Schall Holberg og kræver varmebehandling og screening af faktorprodukter.
 
* '''April 1985''': Opfordring fra WHO til alle lande om, at der kun anvendes AIDS-sikrede præparater til blødere.
 
* '''Maj 1985''': Danmarks Bløderforening rykker for svar på henvendelsen til indenrigsministeren. Sundhedsstyrelsen afslår hæmofili-lægernes ansøgninger om lov til at benytte varmebehandlet faktor.
 
* '''Juni 1985''': Danmarks Bløderforening anmoder indenrigsministeren om et møde. Ministeren har først tid i august måned.
 
* '''Juli 1985''': Sundhedsstyrelsen afleverer en AIDS-redegørelse til indenrigsministeren. Konklusionen er, at hensynet til anvendelse af danske produkter bør prioriteres højt, og at man først vil anbefale at indføre varmebehandling og screening på et senere tidspunkt, når de danske firmaer er parate.
 
* '''September 1985''' – Trafikofre får [[blodtransfusion]] fra HIV-inficeret bloddonor, og inficeres dermed med HIV/AIDS. Trafikofrene dør dog af kvæstelserne efter ulykken. Medierne tager sagen op og skaber panik i det danske land.
Line 22 ⟶ 36:
 
* '''01.10.1985''': Skæringsdato for indførelsen af varmebehandling af blod.
 
* '''December 1985''': De danske producenter Nordisk Gentofte og Statens Seruminstitut får dispensation til at benytte ikke-varmebehandlede produkter. Disse pakker bliver påført markater som Varmebehandlet
 
* '''01.01.1986''': Skæringsdato for indførelsen af screening af alt blod
 
* '''April 1987''': En bløder konstateres HIV-smittet. Vedkommende er blevet smittet efter screeningspåbudet.
 
* '''Oktober 1987''': [[Månedsbladet Press]] bringer en kritisk artikel hvori de angriber indenrigsministeren for at handle for sent.
Line 32 ⟶ 50:
 
* Statsminister [[Poul Schlüter]] iværksætter en dommerundersøgelse for at få klarlagt om overgangsordningen var lovlig. Samme dag anlægger Danmarks Bløderforening erstatningssag mod Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og [[Novo Nordisk]].
 
* Danmarks Bløderforening får fri proces til et civilt søgsmål mod det daværende indenrigsministerium, Sundhedsstyrelsen, Nordisk Gentofte (I dag Novo Nordisk) og Statens Seruminstitut.
 
* Samtidig eksploderer pressedækningen af sagen.
Line 41 ⟶ 61:
* '''Efteråret 1992''': Danmarks Bløderforening politianmelder indenrigsministeren for kvaksalveri, og kræver større godtgørelse end den de allerede har fået. De får ikke rettens opbakning.
 
* '''November 1992''': Statskassens godtgørelse til bløderne fastsættes til 750.000 kroner pr. patient.
* '''1995:''' Journaliststanden indser at blødernes sag ikke står stærkt.
 
* '''Januar 1995''': Blødernes klage over langsom sagsbehandling til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg tages op i realitetsbehandling.
* '''3.10.1996:''' Højesteret fælder dom til fordel for myndighederne, der dermed ikke - retligt bevisligt - har handlet ulovligt. Dette er den sidste juridiske instans efter sagen tidligere har været til behandling ved Østre landsret og [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]].
 
* '''14 Januar 1995''': Danmarks Bløderforening lider et nederlag i østre landsret, da dommen falder i blødersagen. Kun et af i alt otte sagsøgere får tilkendt erstatning p.g.a. fejl hos sundhedsmyndighederne. Erstatningen lyder på ca. 19.000 kr. Medicinalfirmaet Novo Nordisk frikendes.
3 af de 8 sagsøgere anker dommen til Højesteret.
 
* '''Februar 1995''': Et enigt folketing beslutter at give bløderne en beklagelse. Og opretter samtidig en Blødererstatningsfond på 20 mio. kr.
Venstre ville som det eneste parti ikke kalde det en Undskyldning, hvorefter ordlyden bliver ændret.
 
* '''24 maj 1995''': Menneskerettighedskommisionens rapport foreligger, og den anbefaler enstemmigt at sagen kommer for domstolen.
 
* '''14 Februar 1996''': Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg giver bløderne medhold i deres klage.
 
* '''3.10.1996:''' Højesteret tilkender 1 ud af 3 sagsøgere en erstatning fra sundhedsvæsenet på 225.000 kr. 4 ud af 7 dommere mente, at sagsøgeren var blevet smittet med AIDS efter det tidspunkt i foråret 1985, hvor Sundhedsstyrelsen nægtede blødere adgang til medicin, der var testet. Bløderne havde ønsket at benytte udenlandsk, screenet medicin. Dommerne mente, at de to andre sagsøgere var blevet smittet inden Sundhedsstyrelsens beslutning. Novo Nordisk, der også var stævnet i sagen, blev helt frikendt.
 
== Blødersagens eftermæle ==
 
Blødersagen er et eksempel på hvad der kan ske, når embedsmænd og ministre overhører advarselssignaler. Var der blevet reageret i tiden, kunne katastrofens omfang havde været minimeret væsentligt. Den tragiske udgang var at 90 blødere blev smittet med HIV, i 2007 var under 1/3 af disse stadig i live.
Blødersagen er siden blevet et klassisk eksempel på hvordan massemedierne i en kritisk og måske for ensidig fokusering var i stand til at presse et helt Folketing, regering og statsminister til at revurderer deres beslutninger. Samtidig var det også et lige så klassisk eksempel på en sag, som myndighederne og medicinalindustrien meget dårligt kunne tåle at tabe, ligesom der også var et vist grad af retsligt skøn, der tilgodeså myndigheder, m.m. Udfaldet kunne således have været noget anderledes, såfremt den forsømmelighed, som retten trods alt påpegede, var blevet pådømt anderledes.
I flere lande blev der, som i Danmark, anlagt sag mod myndighederne, og flere steder blev disse dømt hårdt af restsystemet. Men kendetegnene var det at bevisbyrden var svær at løfte for de små foreninger. Foreningerne skulle udover de anlagte sager, også menneskeligt kæmpe mod AIDS, det trak mange ressourcer.
Blødersagen huskes i dag for dens tragiske forløb, de menneskelige omkostninger, og det faktum at det ikke lykkedes at stille nogen til ansvar for en af de største menneskelige katastrofer i dansk retshistorie.
 
== Konsekvenser af bløder-sagen ==
 
* Et enigt Folketing tilkender bløderne den750.000 størstekr økonomiskei godtgørelse, der i Danmark er givet til en patientgruppe, og oprettede samtidig en [[Blødererstatningsfond]] på 20 mio. kr.
 
* Et enigt Folketing giver bløderne en officiel Beklagelse.
 
* Et enigt Folketing oprettede Blødererstatningsfonden på 20 millioner kroner.
 
* Loven om erstatning for lægemiddelskader bliver indstiftet.
 
* Menneskerettighedsdomstolen gav Danmarks Bløderforening medhold en klage over langsom sagsbehandling.
 
==Eksterne henvisninger==
* [http://www.blodersagen.dk Blødersagen]
 
[[Kategori:HIV/AIDS]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Blødersagen"