Færøernes folkekirke: Forskelle mellem versioner

'''Færøernes folkekirke''' ''Fólkakirkjan'' blev grundlagt den 29. juli [[2007]], efter at den danske [[folkekirke]] overlod den til det færøske [[hjemmestyre]]. Før 2007 var Fólkakirkjan et selvstændigselvstændigt Stift[[stift]] under den danske [[folkekirken|folkekirke]].

FolkekirkenDen færøske folkekirke er som den danske en [[Lutheranisme|lutteranskluthersk-evangelisk]] kirke, og ca. 85 % (40.000) af færingerne er medlemmer af den færøske folkekirke. I [[2003]] havdeforetog FolkekirkenFólkakirkjan (74%) 170 [[vielse]]r. Religionen er mere end i andre europæiske lande en vigtig del af det færøske samfund mere end i andre europæiske lande.

Efter at [[Færøerne]]s kristianiseringblev kristnet i [[999]] gennemaf [[Sigmundur Brestisson]], og etableringen afblev [[den katolske Kirkekirke]] blev etableret på øerne i [[1035]]. I [[1100]] blev det færøske [[bispedømme]] med sæde i [[Kirkjubøur]] indrettet. Først tilhørtehørte detsædet under bispedømmet Bremen], ogmen frai [[1104]] overgik det til [[Lund]], oghvorfra efterdet i [[1152]] gik videre til [[Nidaros]] i ([[TrondheimTrondhjem]]). En af de mest kendte biskopper i den færøske historie var [[biskop]] [[Biskop Erland|Erland]], der i år [[1300]] lod byggedeopføre [[Magnuskatedralen]] i [[Kirkjubøur]], der også i nutiden er et af Færøernes betydeligste fortidsminder. Katedralen blev sandsynligvis aldrig færdigbygget, og i stedet for tjente St. Olav kirken i samme [[bygd]] som biskopsæde.

[[Reformation]]en i [[1538]] betød ikke kun enden for det katolske bispedømme, men også indførelsen af [[dansk]] som amts og kirkesprog. Samtidig blevovergik den katolske kirkes jordbesiddelser (ca. 40 % af hele den opdyrkede jord) til [[kongen]]. Den såkaldte [[Kongsjordkongsjord]] tilhører i dag det færøske hjemmestyre, som pagterforpagter jorden ud til landmændene. Fra 1539 til 1557 eksisterede det færøske evangeliskeevangelisk-lutherske bispedømme, men det kom derefter under bispeedømmet [[Bergen]] i [[ Norge]]. I 1709 kom provstiet under bispedømmet [[Sjælland]]. I Periodenperioden fra [[1720]] til [[1775]] hørte det under [[Stift]]Islands [[Islandstift]], og derefter igen til Sjælland indtil 1990.

I [[1939]] blevændredes detkirkesproget færøskefra kirkesprog[[dansk indført(sprog)|dansk]] til [[færøsk (sprog)|færøsk]], og den færøske teolog [[Kristian Osvald Viderø]] færdiggjorde i 1961, arbejdet med at oversætte [[bibel]]en til færøsk, hvilket somarbejde præsten [[Jacob Dahl]] havde udførtpåbegyndt frai perioden 1921 til 1937.

I [[1963]] blev provsten på Færøerne forfremmet til stedfortrædende biskop. I [[1977]] blev den første kvinde præsteviet, og i [[1990]] fik Færøerne igen sit eget Stiftstift, oghvorved Torshavn Kirke blev en [[Domkirkedomkirke]] og sæde for biskoppen.

Indtil [[2007]] betalte den danske stat årligårligt 13 mio. kroner til folkekirkrnfolkekirken på Færøerne. Efter folkekirkens overgivelse til det færøske hjemmestyre den 29. juli 2007 betales udgifterne af dende færøske skatteborgerskatteborgere.

[[Lagmand]]en ([[Jóannes Eidesgaard]]) er den færøske folkekirkes overhoved, og folkekirken hører under det færøske kulturministerium. Den nuværende [[kirkeminister]] er Jógvan á Lakjuni. Færøernes biskop var indtil 25. november 2007 Hans Jacob Joensen. D. 3. oktober 2007 blev den selvstændige færøske folkekirkes første biskop, [[Jógvan Fríðriksson]], valgt.

Folkekirken er inddelt i seks regioner og 14 [[pastorat]]er (''prestagjøld'') med 22 præster, som arbejder i 58 [[menighed]]er, der hver vælger deres eget [[menighedsråd]]. Da præsterne ikke om søndagen kan være i alle kirker forrettes en del gudstjenester af en lægdmandlægmand, der læser op af den officielle prædikebog, som er skrevet af [[Jacob Dahl]].