Theodor Georg Schlanbusch: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m fra DBL
 
m typo
Linje 4:
[[Sorø Akademi]], siden ved [[Københavns Universitet]] og blev [[1779]] juridisk kandidat. Samme år blev han ansat som [[kammerjunker]] hos [[Frederik 6.|kronprins Frederik]]. Som sådan hørte han til prinsens intimeste omgang, og denne mærkede, at han kunne stole på Schlanbusch. Det var derfor ret naturligt, at prinsen, da han [[1781]] besluttede at hidføre en forandring i de bestående regeringsforhold og derved tiltvinge sig den indflydelse, der svarede til hans stilling som tronfølger, betroede sig til Schlanbusch, som foranlediget af [[Niels Ditlev Riegels]] havde nævnt muligheden af en regeringsomvæltning.
 
Med besindig klogskab satte denne sig i forbindelse med [[Andreas Peter Bernstorff]], hvem han på kronprinsens vegne og forsynet med dennes skriftlige fuldmagt [[1782]] forhandlede med i [[MecklenborgMecklenburg]], efter at han havde erholdt orlov til en baderejse til [[Pyrmont]]. Ved sin hjemkomst kunde han bringe sin herre efterretninger om den indledede forbindelse, der siden fortsattes og udvidedes, indtil sagen var således modnet, at kronprinsen ved sin konfirmation [[1784]] selv kunne overtage regeringen. For ikke at vække mistanke havde Schlanbusch forinden ladet sig fjerne fra hoffet, så han var ikke selv tilstede ved regeringsforandringens iværksættelse.
 
Således fortæller han selv; men adskilligt tyder på, at hans uregelmæssige liv også var medvirkende til hans afsked, som dog meddeltes ham på den måde, at han (februar [[1783]]) udnævntes til [[assessor]] i den norske [[overhofret]]. Dette embede tiltrådte han imidlertid ikke, et par måneder efter rejste han til [[Frankrig]], og kronprinsen fandt det fornødent at meddele Bernstorff, at Schlanbusch ikke længere havde fuldmagt til at forhandle med ham. Hvad der nu end kan have været at sige på ham, så glemte kronprinsen ikke hans gode Tjeneste; kort efter katastrofen 1784 udnævntes Schlanbusch til overordentlig gesandt ved det sicilianske hof og Kammerherre. [[1789]] blev han amtmand i [[Rensborg]], hvor