Forbandt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Tilføjet illustrationer og afsnit, og udvidet teksten lidt
Linje 1:
[[Billede:Brick wall old.jpg|thumb|250px150px|Skorstensforbandt]]
'''Forbandt''' er en [[mur]]konstruktion, i hvilken [[mursten]] eller tilhugne [[kvadersten]] med regelmæssige former henlægges i forskellige bindemidler, [[mørtel]], og ordnes i lag efter de for de forskellige forbandt gældende regler.
 
I [[Danmark]] er murstenene omtrent 22,8 cm lange, 10½,8 brede og 5½,4 cm tykke (Dansk Normalformat). Dog har tykkelsen ingen indflydelse på forbandt. Hvert lag kaldes et "skifte". Er stenene lagt med den lange side efter murens længderetning, kaldes de "løbere", derimod "bindere" (også "kopsten" eller "kopper"), når det modsatte er tilfældet. [[Fuge]]rne mellem to skifter kaldes "længdefuger" eller "liggefuger" og de lodrette "stødfuger". En ufravigelig regel er, at stødfugerne i to påfølgende skifter ikke må træffe hinanden, og at forbandt er skærende, dvs. at dette princip også er gennemført igennem hele murtykkelsen. For at et forbandt med kombinerede løbere og bindere skal gå op, så skal en løber fylde dobbelt så meget som en binder. Det opnås for ovennævnte normalformat med 1,2 cm stødfuger.
 
De på fri hånd, lod- og vandret opmurede hjørner på en bygning, de egentlige rettesnore for murenes opførelse, "aftrappes" opefter med en binders halve brede for hvert skifte, når den nærmest liggende åbning er længere borte, men mures lodrette, når afstanden kun er ringe. Denne aftrapning er nødvendig, for at den senere udmuring kan komme i forbandt med hjørnet.
 
===Almindelige forbandt===
Det ældste forbandt er munkeforbandt, andensteds kaldet det gotisk eller polsk forbandt. Dette murværk, i hvilket enkeltvis én, i reglen to, sjældnere flere løbere er murede mellem to bindere, er egentlig kun en skal, der udvendig er opført for at holde på det indvendig i disse tykke mure anbragte fyldværk, der består af [[kampesten|kampe]]-, [[frådsten|fråd]]- eller [[tufsten]] og murbrokker, som i bedste tilfælde er helt omgivet af kalkmørtel og henlagt tæt, men ofte temmelig løst. I den omtrent 600 år gamle [[ruin]] af [[Duborg Slot]] (opført ca. [[1411]]) ved [[Flensborg]], der er omtrent 2½ m tyk, er der med en lille indbyrdes afstand anbragt to og to bindere, der sandsynligvis går 1½ a 2 stenlængder ind i fylden, der her er blandet med en mørtel, som nu er næsten lige så hård som murstenene. Denne mur, der i omtrent 250 år har været berøvet sin murskal, står endnu så ret, som den dag, den opførtes.
 
Skorstensforbandt har en mur, som er opført af ½ sten, særlig i [[skorsten]]e, men også i skillerum, har kun løberskifter, med en halv stens forskydning for hvert skifte.. Løberforbandt har også kun løberskifter, men med en kvart stens forskydning. Krydsforbandt med vekslende binder- og løberskifter, er det mest brugelige. De kors, adskilte ved et løberskifte, som dette forbandt viser udvendig, opstår derved, at der i hvert andet løberskifte ved hjørnet indsættes ½ sten. I blokforbandt udelades den ½ sten ved hjørnet, så at alle løbere udvendig ligger lodret over hinanden.
 
<gallery>
image:Mursten_munkeforbandt.png|Munkeforbandt med hhv 1 og 2 løbere for hver binder.
image:Mursten_loeberforbandt.png|Løberforbandt
Image:Mursten_krydsforbandt.png|Krydsforbandt.
Image:Mursten_blokforbandt.png|Blokforbandt
</gallery>
 
===Andre materialer===
Ovenstående almene regler gælder også for mure, opførte af hugne kvadre. Da disse kvadre i reglen kun opstilles som en ydre skal og bagtil udmures med mursten og andet, tilvejebringes sammenholdet mellem kvadre og bagmuring derved, at en bredere stadig veksler med en smallere, hvorved bagmuren fæstes nøje til skallen, ligesom der anbringes et passende antal bindere, der næsten når igennem hele murtykkelsen. Ved mure af uregelmæssige natursten, der ikke kan få regelmæssig forbandt, anvendes ovennævnte principper, lempede efter råmaterialet.
 
 
==Litteratur==