Forskel mellem versioner af "Wikipedia:Landsbybrønden/knol - en liden tue, der ..."

m
m (sådan)
 
At knol skulle være en "trussel" mod Wikipedia, kan jeg heller ikke få til at stemme. Wikipedia drejer sig om at indsamle viden og stille den til rådighed. Den viden, som er indsamlet, forsvinder ikke. Enhver kan lave en "fork" af Wikipedia og fortsætte den i en anden retning, hvilket da også sker, uden at det er nogen "trussel". Tanker om trusler mod Wikipedias eksistens må stamme fra en forkert opfattelse af, hvad projektet er - som om det er et firma, der kan give underskud og gå nedenom og hjem. Den mulighed eksisterer for Google, ikke for Wikipedia. Selv for dem, som alligevel skulle opfatte det sådan, vil jeg anbefale at slå koldt vand i blodet, til det er set, om knol bliver til noget brugbart. Indtil videre er det kun en marketinggimmick for Google, der skal give flere annoncekroner, og indhold og procedurer er så uklart formuleret, at man næsten kan læse hvad som helst ind i dem. Der er i hvert fald mange faldgruber i det projekt, som potentielt kan gøre det til en fiasko frem for en "trussel", hvilket også er fremgået af de kommentarer, som er fremkommet på nettet. --[[Bruger:Sir48|Sir48 (Thyge)]] 22. dec 2007, 13:38 (CET)
:Kære Sir48: Jeg er ikke helt enig med dig. Hvis Wikipedia bliver rigtig neutral, så grænser det til det intetsigende, og det kan vel ikke være meningen? Men sådan er det jo heller ikke i praksis, der ER divergenrende synspunkter på, hvordan en artikel skal skrues sammen, rækkefølge såvel som indhold. Og det BLIVER da også diskuteret indtil grænseløshed - og det er her, jeg kan se ideen om at udvikle artikler, hvor en enkelt person har ansvaret. Ellers KAN det resultere i en form for censur, hvor den mest tålmodige eller ihærdige vinder.
:Men det der slår mig - blot jeg lufter disse meninger om "knol" - er, at ingen hidtil har været indstillet på blot at diskutere rimeligheden i at ÆNDRE en tøddel ved det eksisterende beslutningsgrundlag for Wikipedia. Da jeg i sin tid holdt op med at deltage på grund af debattræthed om stort og især småt, fandt jeg en stor tilfredsstillelse i at lave min egen samling af artikler, hvor vægten blev lagt på det at skrive og ikke at forsvare hvert komma. Og jeg forestillede mig, at andre kunne have det samme behov for skrivero i eget univers. Heraf ideen om et multivers, hvor vi kunne lænke til hinandens udgaver af de samme ting. Du har f.eks. skrevet en artikel om Farum, og jeg startede en om Værløse - men vi kan da næppe være de eneste, der ved noget om de to forhenværende kommuner, der nu er sluttet sammen? En anden ting er detaljeringsgraden, hvor jeg engang blev såre overrasket over, at min beskrivelse af Dickinsom High School blev udsat for afstemning (skolen var for lille og uinteressant!!). Det kan da godt være, at en ting er for lille til det store wikipedia - men ærlig talt, hvert menneske har et forhold til f.eks. en skole, som har skabt nogle uforglemmelige indtryk i en ung alder - ergo bør der være plads til en detaljeret beskrivelse. Som godt kunne finde sted i en personlig beretning mere end i et kromskinneden leksikon.
:Endelig er der dit forhold til Google, der er lige så perspektivløst som mit forhold til Wikipedia ;-) Google Knol ER meget nyt, men jeg må erkende, at jeg faldt for ideen med det straks, fordi Google er verdensmester i at spore folks vaner og adfærd på nettet. De mener helt alvorligt, at Wikipedia har mangler og de forsøger at gøre det bedre vel vidende, at der nok falder en tiøre af til dem i ny og næ. Og da jeg bestemt ikke bryder mig om FOR stor en amerikans dominans - hverken af Wikipedia, Microsoft eller Google - så var det jeg mente, at vi gode danskere kunne gøre det en tand bedre .... --[[Bruger:Hansjorn|hansjorn]] 27. dec 2007, 12:02 (CET)
5.587

redigeringer