Louisiana-købet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjet internt link |
m →Baggrund: Småret |
||
Linje 12:
I [[1763]] mistede Frankrig dog området til Spanien igen, efter at have tabt [[Syvårskrigen (1756–1763)]]. Allerede 37 år senere, i [[1800]], vendte området tilbage til Frankrig, da [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleon Bonaparte]] underskrev en hemmelig traktat med Spanien om området ([[Tredje San Ildefonso Traktat|San Ildefonso traktaten]]). Ifølge traktaten overgik området til Frankrig, men Spanien skulle bevare kontrollen over det, indtil de praktiske arrangementer omkring overdragelsen kunne gøres færdige.
USA havde i en årrække haft en aftale med Spanien (''Pinckney traktaten'') om, at amerikanske handelsmænd kunne udskibe deres varer fra [[New Orleans]]. Trods hemmeligholdelsen var San Ildefonso traktaten kommet til USA's kendskab, og man frygtede nu at miste retten til at benytte New Orleans som udskibningshavn for amerikanske varer. Præsident [[Thomas Jefferson|Jefferson]] kendte betydningen af byen; ''"There is one spot on the globe, the possessor of which is our natural and habitual enemy. It is New Orleans,"'' sagde han blandt andet. Han sendte derfor i [[1801]]
En franskmand bosat i USA, ''Pierre du Pont de Nemours,'' blev hyret til at hjælpe med ved forhandlingerne. Han foreslog at USA skulle købe hele Louisiana-territoriet af Frankrig, men dette var Jefferson imod. Han mente, at det ville være det samme som at indrømme, at Frankrig havde ret til at være i Louisiana. Han var også overbevist om, at et sådant køb lå uden for præsidentens forfatningsmæssige beføjelser. Også Napoleons udenrigsminister, [[Talleyrand|Charles Maurice de Talleyrand-Périgord]] (normalt bare kendt som ''Talleyrand'') var imod salget, da han mente at det ville afskære Frankrig fra at etablere et imperium i Nordamerika.
| |||